Synes slet ikke filmen kan hamle op med de øvrige i trilogien. Historien er langt mindre spændende fortalt, end hvad man kan forvente af Per Fly. Jeg var bedøvende ligeglad med karakterenes skæbner - hvilket var det komplet modsatte i mesterværket "Arven".

Det er nok godt over et halvt år, jeg så den til screening, men jeg kan ikke forestille mig, at filmen er blevet ændret drastisk siden da...

jannikand: din mening står godt nok i skarp kontrast til nærmest samtlige anmeldere i det danske land, fordi der er da ikke grænser for, hvilke rosende ord de finder frem.

Personligt glæder jeg mig meget til at se filmen, og efter Bænken og Arven er forventningerne helt i top.
Jesper Christensen er efter min mening Danmarks bedste skuespiller p.t., og en dejlig afveksling fra Tordenskjolds soldater (Ulrich Thomsen, Nicolaj Lie Kaas, Mads Mikkelsen, osv)

Jeg var heldig at se filmen i onsdags, og jeg må indrømme, at jeg var meget imponeret. Filmen er lidt fokuseret og formår, som anmelderen også skriver, ikke helt at binde alle trådene til sidst. Men til gengæld sidder følelserne helt udenpå, og er man til film hvor der er massser at føle på, og masser at tolke på, så er Drabet en fremragende film. Skuespillet er i øvrigt eminent, og der var endda nogle scener der gav mig regulært gåsehud, så meget kraft var der!

Skal se den i aften - glæder mig!

Politiken's Kim Skotte har givet filmen 6/6, og der er vist rimelig stor enighed blandt anmelderne om, at filmen er et mesterværk.

#5 4/6 i Berlingske. Den ligger på 77% på Scope, det svarer til 4,5/6, så mesterværk og mesterværk, men ja Kim Skotte synes den er spitze!

Jeg så den også i onsdags og må indrømme at jo mere jeg tænker over den, jo værre bliver den. Lidt for usammenhængende og ufokuseret. Den er da langtfra dårlig, men i modsætning til en del andre, synes jeg ikke den formår at krybe under huden. Og hvis man skal sammenligne med de andre, foretrækker jeg klart Arven.

Men jeg vil tro den vinder ved gensyn, det lader jo til man bør give den en chance til engang.

#2

Jeg mener, skam heller ikke, at det var makværk, men efter "Arven", som jeg synes er Dansk Filmskats bedste i nyere tid - foruden "Festen", naturligvis - havde jeg store forventninger. Men det var en omgang uvedkommende rod. Og jeg var ikke ene om denne mening; så den sammen med en håndfuld udvalgte fra min filmklasse samt vores filmlærer, og vi var alle enige om skuffelsen.
Men okay, det var i januar. Det kan være, hr. Fly brugte den efterfølgende tid til at skyde nye scener efter min kritik :)

Se filmen, så kan vi diskutere, hvorvidt danske film bliver glorificeret af danske anmeldere :)

Jeg glæder mig til at se den idag - var ikke super tilfreds med Arven.

Jeg har set den nu og hvor filmen har mange jokes om den nu midaldrende middelklasses fallit i forhold til fordums idealer så trækker filmen hverken lange tråde om skyld og afløb for skyld, politisk engagement eller mangel på samme, troen på at man kan starte på ny med "blank slade".

Man kunne hævde at filmen ikke ønsker at hævde noget sådant men i så fald ved jeg ikke rigtigt hvad den vil.

Jeg er enig med anmelderen i karakteren og jeg mener at filmens force er mageløst skuespil og perfekte afstemt scener dog med lettere overspil af Bille som er travlt optaget af at se ud som om man skal se ud når man virkelig føler - jeg var også lettere irreteret over Fich men det skyldes manus.

Det jeg skriver virker meget kritisk men det skal ses i tillæg til det anmelderen allerede har skrevet.

Politikens ****** virker helt mageløst positivt også når man læser analysen/begrundelse.

Efter at have tænkt lidt over det må jeg ned på ***.

jeg så den i går, og synes den var rigtig god, jeg vil give den 5/6.

Jessup, hvis du giver den 3/6, så er jeg nysgerrig for at høre, hvad du giver film som war of the worlds?

#12 - tættere på *** end ****

Filmen er okay. Skuespilspræstationerne er fremragende, men historien er så langt ude, at det var umuligt for mig at identificere mig med nogen af hovedpersonerne. Det kan godt være at filmen er mere henvendt til Kim Skottes aldersgruppe. 3.5/5 herfra.

God historie, men den er desværre en anelse langtrukken. Der kunne godt være sparet en 20-30 min.

Super medrivende film!

At brugerne på filmz vurderer en plat kopifilm som Constantine højere end denne vil være mig en evig gåde.

Men okay, pressen har da i det mindste fattet det.

Jeg synes det er en skam at anmeldelsen her ikke nævner den døde politimands enkes rolle. Som agitator vender hun alene op og ned på J. Christensens synspunkt og liv, og det virker meget stærkt på publikum. Det var desuden et ret fedt plus ved filmen at hovedpersonen ikke faldt til flasken som man kunne forvente hvis det havde været en amerikansk produceret kliché film.
6/6 herfra.

Deler Jannikands begejstring for "Arven", men synes også rigtig godt om "Drabet", selvom den ikke kom op i samme klasse.

Jeg mener nu ikke nogen udøver nogen indflydelse på Carstens liv. Manden er fra start af en patetisk skæbne, som kun er interesseret i eget velbefindende. Han er bagmanden for Pils idéer og idealer, formet på et tidspunkt i gymnasiet, hvor hun har været et let offer for podning og hans agitering mod kapitalismen og for at handle selv, uanset om dette skulle få nogle omkostninger. Der er en diskussion i starten med Pil og Carsten, som omhandler netop dette og det ses at Pil allerede her, er blevet radikaliseret.

Hele filmen igennem påvirker Carsten, Pil, ikke med omtanke for hende, men for størst udbytte for ham selv. Pyt med Pils samvittighed. Hun skal være fri, så han kan være sammen med en 20 årig. Pyt med enken. Hun skal ikke påvirke Pil i en retning, som kan ødelægge at han kan være sammen med hende. Han holder hende på afstand. Beslutninger som har ødelæggende konsekvenser for andre og i sidste end, ham selv.

Tilsidst er han selv fanget i det han foragter mest og tror han er flygtet fra. Borgerlighed. Et forhold, hvor han er den jaloux part og vil kontrollere Pil. Slut med åbenhed og kollektiv aktivet. Han forsumper i spekulation og da Pil og han skilles, er det ikke hans idealer om at handle som falder ham først ind, men medynk og forsøg på at komme tilbage til ekskonen, et forhold han selv havde erklæret for dødt og ingen af dem levede eller var lykkelige i.

Det glimt af samvittighed han viser, ved at møde op på politistationen og forsøge og melde Pil og hos enkens far er kun de sidste udveje for en slags sjælelig pleje, fordi Pil ikke vil have ham.

En mand som qua sin position, kunne pode et andet uselvstændigt menneske med idéer, han mente var de rigtige, men som handlede umoralsk og egennyttigt, forrådte alle egne idealer og satte sig selv over familie og venner. Et superportræt af 68'er generationen og den tids idealer, man lykkeligt bekender sig til og udspreder, mens man bor i villa, sommerhus, drikker rødvin og tænker på sig selv.

Middelklassen eksponeret.

5/6