Jeg har lige her til aften set denne fremragende film på dvd, og jeg tror ikke, jeg nogensinde har været mere uenig med en anmelder.

fra anmeldelsen:

Dog har Europas mørkeste æra i trediverne og fyrrerne sjældent været så useriøst og hånligt genfortalt, som tilfældet er det med den filosoferende "Drengen i den stribede pyjamas". Holocaust er et af de grimmeste spøgelser fra den tid, men her fornemmes det blot som værende en søndagstur på landet for de implicerede parter. Og det kan vel næppe have været intentionen?

"Useriøst og hånligt"? ... Der er ikke tale om nogen børnefilm - det er en fuldstændig seriøs film, som tager sit emne dybt seriøst.

"en søndagstur på landet for de implicerede parter"? ... Er dvd-anmelderen da slet ikke klar over, at det er en historisk kendsgerning, at de nazi-officerer, der bestyrede kz-lejrene, ofte var hyggelige, kærlige og afholdte ægtemænd og familiefædre? Netop dette uhyggelige paradoks kommer fint frem i filmen.

Filmen viser tydeligt, hvordan afvigende meninger ikke blev toleret, ja, hvordan opsætsige mennesker blev holdt nede eller truet til tavshed og underdanighed/lydighed mod nazismens idealer:

Desuden får

"En søndagstur på landet" ???!

Problemet er dog, at hovedpersonen, den 8-årige Bruno, er drønnaiv og ikke forstår de rette omstændigheder. Det virker ikke videre troværdigt, når alt omkring ham opfattes som del af en større leg

Helt ærligt! Knægten er 8 år gammel! Så selvfølgelig er han naiv. Børn i den alder forstår altså ikke livets alvor, og de har ikke fantasi til at forestille sig en ondskab af så ufattelige dimensioner som udryddelsen af 6 millioner jøder. De forstår ikke voksne problematikker, såsom hvorfor deres forældre ikke bare kan være venner og holde op med at skændes, eller hvorfor et elektrisk hegn skal adskille dem fra en legekammerat, og hvorfor de ikke bare kan lege sammen dér hvor det passer dem.

Og så passer det jo ganske enkelt ikke, at "alt omkring [Bruno] opfattes som del af en større leg". Næh, Bruno ved godt, at tyskerne er i krig, og at de har fjender. Men han kan - fuldt ud forståeligt - ikke begribe, at den jødiske dreng Shmuel, som han er blevet ven med, skulle være "ond" eller identisk med "fjenden".

Hvilket 8-årigt barn vil med det samme forstå, at et andet barn "ikke er god til nogen ting"?

Et barn skal være ældre for at kunne påduttes og fastholde sådanne ideer om andre børn; bemærk i den forbindelse den 12-årige søster, som indlysende nok forstår langt mere end det, som skolelæreren så ihærdigt prøver at putte i hovedet på dem.

Dertil kommer den løgnagtige propagandafilm, som officerne sidder og ser - en film lavet med henblik på at dække over og forskønne virkeligheden i kz-lejrene. Og Brunos fader gør heller ingen bestræbelser på at fortælle sine børn hvad der foregår i lejrene, og det skyldes ikke kun, at han er blevet pålagt tavshedspligt, men tydeligvis også det vanskelige dilemma:

Hvordan får man et barn til at forstå - og især acceptere - at herinde sulter vi altså nogle mennesker, hvis ejendele vi i øvrigt har stjålet, mens vi pålægger dem slavearbejde, giver dem tæsk, mishandler dem, skyder dem på må og få, trækker deres guldtænder ud(hvis man ser sig sur på dem), og til sidst beder vi dem trække tøjet af og så gasser vi dem ihjel, hvorefter vi brænder dem i de der ovne, og der, fars elskede lille søn, ser du dem komme op af skorstenene som røg eller aske?

Det er en rystende film, hvis slutning jeg ikke havde fantasi til at forestille mig på forhånd. Ikke en film for børn.

5/6