Som altid i engelske dramaer er skuespillet upåklageligt. Ralph Finnes giver en troværdighed til den ucharmerende hertug, hvis personlighed er et underligt vakuum, og Keira Knightley lader blot til at vokse som skuespiller med hver ny rolle, hun påtager sig. God er også Hayley Atwell i, hvad der på mange måder er den mest modsætningsfulde rolle i filmen. Saul Dibb, der har instrueret, præsterer en overdådig visuel side. Filmen er usædvanligt flot, og via nogle elegante sekvenser formår Dibb at forsyne den med langt mere visuel personlighed end de gængse kostumedramaer.

Det er da også først og fremmest skuespil og instruktion, der hæver “The Duchess” fra utallige ligesindede film, som fortæller nogenlunde den samme historie. I betragtning af at den foregår i en af den europæiske histories mest spændende og omvæltende perioder, er der ikke kommet meget af den slags med i filmen, men det, der er nået op på lærredet, ser til gengæld helt fantastisk ud.

Læs hele anmeldelsen her

Skriv ny kommentar: