Overfor Viggo Mortensens farverige gangstertype står Naomi Watts’ noget svagere som den blege Anna. Hendes karakter forbliver nærmest på skitseplanet med en antydet fortid, der primært fungerer som motivation for hendes karakters villighed til at give sig i kast med de mange lyssky personager. At Watts langt fra brænder ligeså meget igennem som Mortensen, skyldes dog mest af alt, at filmens interesse klart ligger i granskningen af det kulørte russiske gangstermiljø frem for at bibeholde den indledende behandling af de problematiske vilkår, som illegale indvandrere lever under i Europa. Det havde ikke kun gjort filmen mere vedkommende, men også skabt en bedre balance mellem filmens forskellige sideplots, hvis denne tematik havde været gennemgående.

Med en slutning, der binder enderne på historien lidt for hurtigt og let sammen, ender “Eastern Promises” i stedet som en ‘Leif-Davidson-Light-fortælling’ om det genforenede Europas underside, iblandet en betydelig brug af amerikansk gangstermytologi. En underholdende og intens visuel oplevelse, bestemt, men ikke nær så tankevækkende og provokerende som mange andre af Cronenbergs film.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 x marks the spot 16 år siden

Gi'r anmelderen fuldstændig ret. Endnu en fantastisk film fra Cronenberg og Mortensen! Viggo er ganske simpelt perfekt til rollen, hvorimod Naomi Watts er lidt en skygge af sig selv. Det er nu ikke hendes skyld, men derimod manuskriptet, der ikke giver hende meget at arbejde med. Vincent Cassel har nok lavet sit bedste arbejde i denne film. Kan kun anbefale andre at se den!!
"Do, or do not. There is no try".
Gravatar

#2 dolphinfriendly 16 år siden

Meget rammende og iøvrigt en rigtigt god anmeldelse, der slår ned på de anker som jeg også har til filmen. En flot og underholdende film der på overfladen er en god mainstream mafiafilm, men også en tand skuffende fortælling fra mesteren der sjældent rammer ved siden af ved sædvanlig hård, intelligent og provokerende tematik. Det sker dog ved denne film...men tja, underholdende er den - jeg havde bare forventet noget mere kant og tankevækkende stikken med kniven. Mortensen, Cassel og Mueller-Stahl gør det ganske fremragende, men synes også at Watts er underligt fraværende og virker indimellem helt malplaceret. Men kan hun andet end at tude på kommando anyway? :)

4/6 herfra

Gravatar

#3 filmz-Angel Eyes 16 år siden

#2: Du har vist ikke set Mulholland Drive...
Min dvd-samling: http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/Nikolai%20Schulz
Gravatar

#4 dolphinfriendly 16 år siden

#3 Jo - og dér gør hun det ganske rigtigt godt. Men jeg har svært ved at se hvornår ellers det har været sande perler fra hendes. "21 Grams" måske, men synes ikke engang dét er en flot præsentation - men hun tuder flot. :)

Gravatar

#5 akerman 16 år siden

Rigtig god film - ikke den mest tankevækkende måske, men fotograferingen, skuespillet og instruktionen hæver den til et højere niveau.
Gravatar

#6 chuck 16 år siden

Mark min gode ven. Du er lidt en hård mand. Jeg synes den var sublim.
5/6
How far does a girl have to go to untangle her tingle? Deep Throat (1972)
Gravatar

#7 filmz-kikuchiyo 16 år siden

Jeg glæder mig meget til at se denne film, og jeg vil nu mene at naomi watts sagtens kan andet end at græde. Der er en syg deperation i hendes blege fjæs hen imod slutningen af Mulholland drive som ikke enhver ville kunnet have spillet.

Jeg kan godt lide cronenberg's nye stil - History of violence har jeg set tre gange og ville se den igen hvis den kom i fjernsynet i aften...

Gravatar

#8 filmz-Kragmose 16 år siden

Var det hyggeligt til gallapremieren, de af jer der kom afsted? :)

Glæder mig også til at se denne film, Viggo har endnu til gode at skuffe mig.
Gravatar

#9 Benway 16 år siden

Jeg skriver mig på listen over dem der synes den er fantastisk. Den har i hvert fald ind til videre årets bedste og mest grumme slagsmål, som utvivlsomt vil blive husket langt ud i fremtiden. Jeg tror måske man går fejl af den, hvis man betragter den som en kriminalfilm eller en beskrivelse af et miljø. Selvom den har de elementer så er den i mine øjne mere en film om identitet. Om at leve op til de roller og den adfærd som vi forventes at have, og hvornår vi træder ud af den.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Gravatar

#10 lagoni 16 år siden

Nu bliver den tit sammenlignet med A History of Violence - hvis man nu slet ikke brød sig om den (kantet skuespil, dårligt manuskript og kedelig), er der så overhovedet en chance for man kan li' denne?
- Women remember, Steve. It's like they've got minds of their own.

Skriv ny kommentar: