Når spotlyset er rettet på Persbrandt, glemmes filmens problemer dog hurtigt. Sangevnerne vil ganske vist ikke få ham langt i X-Factor, men det er underordnet. Persbrandt indtager scenen med en fængslende autoritet, der leder tankerne mod Nick Cave og Leonard Cohen. Måske det er Persbrandts turbulente privatliv, hvor misbruget – som hos Thomas Jacob – har været på besøg, der gør forskellen? Sikkert er det, at Persbrandts præstation føles ægte. Han er det rørende element i en ellers på mange måder skabelonagtig film.
#1 rammy 10 år siden