Jeg elsker at være menneske, når jeg ser Roy Anderssons film om netop det. At være menneske. Men jeg ville ikke ønske at være en af de lighvide stakler i det svenske sortsyn. Der dog alligevel får mig til at sætte pris på rejemader og store fadøl, inden man selv ligger der på gulvet i en færgerestaurant og ikke funderer over en skid mere.
#1 Páramo 9 år siden