Lattermusklerne bliver flittigt brugt undervejs i dette hjertevarme portræt af en mand, der blot vil råde lidt bod på nogle af fortidens synder. En lille gråtonet perle, der i sin fortælling ikke overrasker eller forbløffer, men som i detaljen emmer af et særligt nordisk sløvsind, hvor alt modtages med ophøjet ro, fordi man bare ikke orker at hidse sig op. Det smager af sutsko og kold kaffe, men man forlader biografen klukkende af latter og opfyldt af en feel-good tilfredshed.
#1 RFriis 13 år siden