Til trods for de flotte kulisser så er filmens melodramatiske historie betydeligt mindre overbevisende. Der er kvaler i det romantiske forhold mellem Deuce og en ung socialist, men man føler sig aldrig synderlig involveret i forholdet, som mest af alt synes at eksistere, fordi sådan et skal der jo være. Der er i hvert fald ikke megen gnist at spore mellem de to skuespillere. Ligeledes føles Pigoils kamp for at få sin søn tilbage også for konstrueret til at være vedkommende.
Omdrejningspunktet i fortællingen er Chansonia og dens overlevelse, men der skabes ikke den fornødne kærlighed til stedet til, at man for alvor er bekymret for, om det må dreje nøglen om eller ej, og derfor virker stedets udfordringer også lidt uvedkommende. Dens manglende styrke i fortællingen afhjælpes dog noget af de overdådige musicalnumre, der ganske vist er ren kitsch, men heldigvis den underholdende af slagsen. Mens filmen står på, er “Fauberg 36” en ganske hyggelig oplevelse og ikke uden charme, men som helhed minder den ikke så lidt om de varietenumre, som teatret fremfører: Der er mange små fine øjeblikke, men den store sammenhængende fortælling er fraværende. Det er ikke en dårlig film, men det kommer alligevel ikke ligefrem som en stor overraskelse, hvis teateret mangler kunder.
#1 mr gaijin 14 år siden