Nicolo Donato er stadig lidt for fokuseret på afslutte. På at konkludere. Uvished er meget mere skræmmende. Heldigvis er det altid rejsen og ikke målet, der er pointen med et road-trip. Og den her rejse slår ikke uden aktualitet fast, at rejsen over sundet ikke er lige lang for alle.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 nwinther 7 år siden

"For her er ingen entydige helte og skurke..."

Og det er generelt en god idé, at lave sammensatte mennesker i et sammensat plot.

Jeg har endnu ikke set filmen - men alligevel vil jeg mene, at danskerne VAR entydigt helte, og at tyskerne - for de flestes vedkommende - var sammensatte helte.

Dokumentationen herfor skal ses i lyset af succesraten for flugten. Havde det været et "50/50", ville langt flere danske jøder være blevet fanget. Men danskerne ville beskytte jøderne, og den tyske overkommando i Danmark var ikke specielt interesseret i at fange nogen jøder, bare de forsvandt ud af landet. Og de menige tyske soldater var også ret uengagerede.

Duckwitz er om nogen helten i hele den historie.

Forklaringen herfor skal formentlig findes i, at tyskerne i Danmark (såvel overkommando som menige) havde det godt. De havde ingen interesse i at fjendtliggøre danskerne, fordi det bare ville gøre livet surt for dem.

(Tyskerne havde angiveligt udarbejdet besættelsesmanualer i forhold til de lande de invaderede. I disse manualer fremgik blandt andet en vejledning i det respektive lands "folkesjæl". For danskernes vedkommende stod der i manualen at (efter hukommelsen): "Danskerne er et fredeligt og samarbejdsvilligt folk, så længe man ikke tager deres bekvemmeligheder fra dem".
Dvs. tyskerne ikke fik noget ud af at tæve danskerne. Vi arbejdede hårdt og trofast for tyskerne, så længe de behandlede os godt, og hvis de begyndte at prygle danskerne eller udøve repressalier, ville danskerne bare blive endnu mere besværlige. Dette var angiveligt i modsætning til nogle af de andre lande, hvor tyskerne mente, at man kom længere med en hård hånd. Det forklarer også, hvorfor tyskerne i Danmark ikke var meget optagede af at jage jøder. Antisemitismen havde trange kår i Danmark, så tyskerne vidste, at de ikke ville score ret mange point på kontoen ved at deportere jøder. Og da processen alligevel gik i gang, blev den efterfulgt af frigivelsen af dansk militært personel og ophævelse af undtagelsestilstand).
"I, for one, welcome our new insect overlords" - Kent Brockman
Gravatar

#2 Kisbye 7 år siden

Ja, Werner Best lod oplysningerne om aktionen sive igennem Duckwitz til Socialdemotaternes formand Hans Hedtoft. Men når ved hvem Best var, så var det næppe fordi hans godt kunne lide jødene og ville dem godt, men nærmere for at pleje sine egne interesser. Han var jo en snu ræv.

De danske jøder blev ikke deporteret til Auschwitch som anmeldelsen fejlagtigt hentyder. De endte i transitlejren Theresienstadt hvor forholdene var noget bedre og som ikke havde gaskamre.
Hvis vi absolut skal udråbe nogle til helte, må det næsten blive embedsmandsstyret som ledte landet after regering trak sig i august 43.
De opererede i en svær situtation, men gjorde hvad de kunne for de danske jøder. Det var blandt andet deres pres der gjorde at de ikke blev sendt videre til dødslejrene og de fik også indført den såkaldte røde kors pakker med mad og tøj. Det har uden tvivl haft stor betydning for at så mange overlevede.
Imagine an elephant with the flu. One sneeze and it breaks it's bloody neck - Fukkatsu no hi AKA Virus (1980)

Skriv ny kommentar: