Efter at dokumentarfilm som “Stjernekigger”, “Rocket Brothers” og senest superhittet “Gasolin’” har banet vejen til fornyet interesse for dokumentarfilm i biografen, har det splinternye distributionsselskab Dox-on-Wheels sat sig for at tilrettelægge distributionsforløb for de dokumentarfilm, der ikke får almindelig biografdistribution. Et prisværdigt initiativ, eftersom dokumentarfilmen er en af de fornemste danske filmtraditioner, der har fået lov til at gå lidt i glemmebogen. Lad os håbe, at det kan betale sig at gamble og få biografgængerne til at se mere dokumentar på det store lærred.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 filmz-hut 18 år siden

Mærkelig anmeldelse, synes ikke rigtig jeg kan finde en konklution, ud over de tre stjerner, så det må jo være dem jeg skal forholde mig til. Og den konklution er jeg dybt uenig i. Filmen magter bedre en nogen anden dansk dokumentarfilm jeg har set (det er dog ikke så mange) at skabe et intresant og medlevende handlingsforløb. Det minder i utrolig grad og en spillefilms, med de rigtige plotpoints, og lign. Dramaet i en dokumentarfilm kan instruktøren jo ikke skabe (sprøg selv Kasper Torsing der totalt manglede det i Rocket Brothers), men Phie Ambo magter at indfange det, og formidle det på bedste vis. Jeg er spetielt vild med introsekvensen, der virkelig er som på film.
En ting jeg kan blive irriteret over på danske dokumentarer generelt, er at dem der rammer biograferne alle er om kendte. Stjernekigger, Tintin et Moi, De Fem Benspænd, Rocket Brothers, etc. Jeg kune godt tænke mig at der blev satset lidt mere på de film der dokumenterer "den virkelige" virkelighed, og ikke falder tilbage på at der jo altid gerne er nogle der vil se noget om Kasper Eistrup, Jang, Kim Larsen med flere...

Skriv ny kommentar: