Hamiliton spilles af Mikael Persbrandt, der ganske vist godt kan spille på flere dele af følelsesregisteret – ligesom man bl.a. har set i de film, han har lavet med Simon Staho og Susanne Bier – men som her har drænet sit udtryk til en iskold mur, og som overbevisende påtager sig både skyde- og nærkampscenerne. Det kan dårligt skjules, at filmens producent ikke har de samme midler til rådighed som de “hollywoodske” af slagsen, men i betragtning af begrænsningerne er actionscenerne ganske veludførte og medrivende.
Der er ikke de store ambitioner at finde i “Hamilton – I nationens interesse”, men den formår dog at være en hæderlig genrefilm, der også får stillet et par interessante dilemmaer op, og som præsenterer en interessant og tvetydig helteskikkelse i Hamilton. Han er ikke ligefrem en, man har lyst til at omgås efterfølgende, men man er trods alt glad for, at han er på vores side.
#1 akerman 12 år siden
Jeg hørte et interview med instruktøren i 24syv i morges - hun lød virkelig åndsforladt, og jeg tænkte med det samme at det tegnede da ikke godt for filmen.
#2 BN 12 år siden
Mjah ... der tegner sig et billede:
1) frisuren kunne såmænd også godt ligne Hitlers.
2) Bogstaverne H-I-T-L er fælles for "Hamilton" og "Hitler".
3) Ordene "i nationens interesse" giver associationer til "Deutschland über alles".
4) Temaet, som omtales i anmeldelsen: "hvorvidt det er i orden at påføre lidelse, hvis blot et større gode kommer ud af det. Om det gode mål helliger det onde middel." passer perfekt på nazisternes vej til magten og deres generelle fremfærd mod visse befolkningsgrupper.
5) ..... jeg kan ikke finde på flere. ;-)