Det er næsten umuligt at engagere sig følelsesmæssigt i så fortegnede og usympatiske karakterer. Man skal være mere end almindeligt blåøjet socialist for at æde de letkøbte pointer, der serveres. Men lad os da lade tvivlen komme Virzì til gode; måske har han bare tænkt, at den bedste måde at kritisere kulturen og kunstens forfald i Italien på, var at demonstrere det i praksis.
