Desværre krakelerer denne pragtfulde æstetik en anelse, da de mægtige urokser (som er symbolske udtryk for Hushpuppys forestilling af universets undergang) dukker op. De hæmmer filmen, fordi computeranimationerne flere gange er distraherende utroværdige (og en enkelt gang fremstår de tilmed direkte amatøragtige), og det svækker altså helhedsindtrykket, fordi man pludseligt bliver hevet ud af den ellers så forførende, eventyrlige verden, filmen har skabt.
Men filmens fejl er altså fåtallige og lette at overkomme. Det fantastiske univers, som Zeitlin har formået at skildre i det magiske, lille Badekar, er enormt originalt og elskværdigt, og man glemmer det bestemt ikke hurtigt. Derudover er skuespillerpræstationerne uovertrufne, og det enestående, velkomponerede soundtrack er som honning for øregangene.
#1 LukasAasted 11 år siden
Jeg blev slet ikke revet ud af filmen med hensyn til urokserne. Jeg skammede mig derimod over, at jeg knap nok kunne se at de var fake... At inddrage den del af filmen gjorde såmænd hele affæren langt mere magisk og eventyrlig i min optik.
Jeg går hånd i hånd med anmelderen næsten hele vejen igennem anmeldelsen, mener bare ikke at urokserne "rent visuelt er hamrende ringe". Og hvis jeg gjorde, så havde jeg stadig ikke tøvet med at give filmen topkarakter, da jeg til en hver tid foretrækker en velfortalt historie frem for det tekniske.
Det behøver jeg heldigvis ikke tænke over, for i min bog er Beasts of the Southern Wild den bedste film jeg har set i lang tid. Og tak til anmelderen for at nævne filmens soundtrack... Intet mindre end fabelagtigt! Det er i øvrigt Zeitlin selv som har stået bag musikken - i den grad en mand med mange talenter. Han er værd at holde øje med!
#2 Kruse 11 år siden
#3 sluppermand 11 år siden
Årets bedste film uden tvivl!
#4 The Insider 11 år siden
Glæder mig selv for vildt til at se den ovenpå al den gode omtale!
#5 Riqon 11 år siden
#6 The Insider 11 år siden
#7 Kruse 11 år siden
#8 ChristianMichaelsen 11 år siden
Hushpuppy lever alene med sin far - og ikke kun alene i overført betydning - hun bor simpelthen i et hus for sig. Faren elsker sin datter, men formår kun at videregive sin maskuline overlevelsesstrategi. Han levner ikke plads til poesi og blødsødenhed. Det univers må Hushpuppy i hemmelighed skabe for sig selv med tegninger på indersiden af en papkasse. Farens manglende evne til at erstatte tabet af moderen, symboliseres bedst gennem den måde faren tilbereder maden på. Maden bliver ikke tilberedt. Hushpuppy lærer at skaldyr skal spises rå og slås ihjel med de bare næver - uden ynk.
Selv da datterens skur brænder ned og faren derfor er tvunget til at tage hende ind under sit eget tag, trækker han en markant skillelinie op - han kan ikke håndtere datterens nærhed - ja måske kvindeligheden i særdeleshed - Hushpuppy får klar besked om at holde sig for sig selv. Filmen skildrer ikke faren som ond, tværtimod, men den tematiserer det problematiske i en opvækst med kun en forælder, her faren. Hushpuppy mangler sin mor.
For at vende tilbage til madens rolle i filmen, så bliver der kun tilberedt et ordentligt måltid i hele filmen - og det er den krokodillebøf som den prostituerede på øen serverer for Hushpuppy. Denne kvinde og de andre prostituerede udgør erstatningen for den manglende moderlighed, som faren, af gode grunde, ikke er i stand til at indfri. Det opleves endnu tydeligere i den dans, hvor de prostituerede kvinder kærligt omfavner børnene - en ømhed som står i stærk kontrast til den grovhedens strategi som faren baserer sin eksistenskamp og opdragelse på.
Først da Hushpuppy vender tilbage til sin far og serverer noget af den delikate krokodillerbøf - og dermed i overført betydning forener Hushpuppys forældre - kan far og datter endelig mødes på det følelsesmæssige plan. Faren mumler svagt at maden smager ham godt og er for første gang i filmen i stand vise ømhed og nærhed - de græder forløsende sammen, selvom de begge ved at faren er døende.
#9 MMB 11 år siden
#10 Lord Beef Jerky 11 år siden