“I lossens time” er en udmærket dansk film om religion, videnskab og sindssyge. Den er velspillet (Søren Malling medvirker også som en ansat på anstalten, og han gør det fantastisk), interessant og formår til tider at være meget gribende. Men desværre falder den ene af filmens karakterer helt igennem, og da hun ellers skulle fungere som en kontrast til præstens religiøse tilgang til sindssyge, kommer spillet mellem religion og videnskab aldrig til at spille den centrale rolle, som det ellers var tænkt. I stedet handler filmen først og fremmest om, hvordan man skal møde sindssyge. Hvad vil menneskelighed sige, når man sidder over for en person, der pludselig kan finde på at tage livet af sig selv og hvem som helst anden?
Se også: Filmz TV: “I lossens time”-interview med Søren Kragh-Jacobsen
#1 bjarke 10 år siden