Som handlingen skrider frem, skifter ens sympati for hovedpersonen frem og tilbage alt efter hans adfærd, men det tjener filmen til ære, at den undgår at pege fingre eller udvælge oplagte skurke. Filmen er ikke fortællingen om det onde system, der knækker de gode fanger eller det omvendte for den sags skyld, men fremstiller alle de involverede i et nuanceret lys.
Den minimalistiske stil uden musik eller store panoreringer bidrager til at suge én ind i universet, og selvom det på mange måder er en klassisk og ofte fortalt beretning uden den store originalitet, der udspiller sig, så efterlader den alligevel et stærkt indtryk. Man tager uundgåeligt sig selv i at stille spørgsmålet om, hvordan man selv ville reagere under de samme forhold. Svaret er sandsynligvis den ganske nedslående betragtning, at man ville handle lige så uovervejet, men den erkendelse er også en af grundene til, at der er betydelig indsigt at hente i denne fine film.
Filmen vises i Cinemateket fra 16. – 26. september med engelske undertekster.
#1 YapiYapo 13 år siden