Som handlingen skrider frem håber man, at der vil forekomme en eller anden forløsning, som vil vende skuden og trække os op af den slam, som filmen befinder sig i, men samtidig bliver man også bevidst om at ingen form for magisk afslutning kan udslette den trøstesløshed, som vi har været vidne til.

“Import/Export” er en til tider ganske krævende og ikke ligefrem munter oplevelse, men samtidig også en rystende film, der hudløst fremviser dens deprimerende billeder. Hvorvidt det er en god film kommer derfor også fuldstændig an på, hvad man vurderer som værende godt. Her er ingen fornøjelig eskapisme, og filmen gør da vitterlig heller ikke meget for at underholde sit publikum. Som en rejse tæt på denne verdens mere frastødende og deprimerende steder er den imidlertid fremragende. Det er en mesterlig filmet og fortalt afbildning af en virkelighed, som de fleste af os helst ikke vil mindes om, men som vi måske netop derfor bør blive det.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 Skeloboy 15 år siden

Den lyder yderst interessant, kunne være den skulle tjekkes ud.
Gravatar

#2 Muldgraver 10 år siden

Eminent film. Og så synes jeg den er væsentlig mere positiv, end Benway lader den fremstå som i anmeldelsen :)
"Mørk ånde i det grønne krat." G. Trakl
Gravatar

#3 Mikkel Abel 10 år siden

Wow, den har jeg aldrig hørt om! Men det lyder som en film for mig. :)
I saved Latin. What did you ever do?

Skriv ny kommentar: