Til gengæld er filmen meget velspillet. Dennis Quaid er virkeligt god som familiefaderen Dan. Det er en af den slags roller som passer hans temperament perfekt. Han har en naturlig evne til at udtrykke det modsatte af hvad han rent faktisk siger, og det er en rolle som han tilfører en stor troværdighed. Topher Grace er også god som den unge fremadstormende men alligevel sympatiske Carter, og Scarlett Johansen har en ubesværet charme der ligeledes fungerer godt. Derudover har Malcolm McDowell en lille men vidunderligt slesk rolle som Teddy K.

“In Good Company” må vel nærmest opfattes som den slags ‘feel good’ film som de fleste vil være ganske godt underholdt af, men den adskiller sig alligevel deri at handlingen og personerne er langt bedre beskrevet end de plejer at være i den slags film. Det er en skam at filmen ikke har et større ambitionsniveau når den nu har potentialet og talentet til det. De fleste film har som regel det modsatte problem.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 filmz-happyhansen 18 år siden

Er absolut ikke enig i anmeldelsen og kan efter at have læst den overhovedet ikke se det fornuftige i at den kun gives 3/6. Hmm...

Syntes nemlig præcist at dens smalle form og niche rammer plet. En yderst overset filmperle syntes jeg - lidt ligesom den smalle Sideways.

Nej lad os få nogle flere af disse superlækre historier plukket fra hverdagen op på lærredet.
Gravatar

#2 Tylerdurden 18 år siden

Titlen siger alt. Man ER i rigtig godt selskab her. Castingen er perfekt, instruktøren er den rette til dette projekt, historien er sød og rammer lige i hjertet. Det er en feel good movie, men der med ikke sagt at alt er lyserødt og typisk Hollywood kvalmene sødt. Nej, "In Good Company" rammer en helt speciel grænse mellem feel good og melankoli og det er det der gør den så meget bedre end andre film i den genre. ***** fra mig.
You stay classy, San Diego. I'm Ron Burgundy?
Gravatar

#3 davenport 18 år siden

Er den lidt ligesom American Beauty? Jeg mener det her hverdagsbillede af mere eller almindelige mennesker.(Her kan også nævnes bla. About Smith)
Jeg har lige bestilt Sideways, fordi jeg elsker den slags film.
Så jeg vil lige høre om, i mener denne ville være noget for mig?
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Gravatar

#4 filmz-happyhansen 18 år siden

Det ER ligesom AB, About Smith OG Sideways - dog måske ikke ligeså god som de nævnte. Men er du til stille, stilsikre og solide hverdagsdramer/historier så er filmen noget for dig.

Synd at den ikke har fået den opmærksomhed som den heelt klart fortjener.

Skriv ny kommentar: