De tre spiller naturligvis også nogle glimrende sange sammen, men mere fornøjelse finder man i de arkivoptagelser af musikerne, hvor man ser deres ofte lidt kiksede begyndelser, inden de fandt sig til rette med deres instrumenter. Filmen får aldrig rigtig samlet trådene eller brugt historierne til noget særligt. Den virker da også derfor mest af alt som en samling anekdoter, der imidlertid er temmelig spændende at følge, hvis ens hjerte banker bare en smule for rockmusikken og de personligheder, der skaber den. Trods alt så er en guitar bare et stykke træ med et par snore på. Det er personen, der spiller på den, som skaber musikken.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 Kruse 14 år siden

God og velskrevet anmeldelse som altid Benway :) Dog en enkelt rettelse. Det staves The White Stripes, altså med p og ikke b.

Det er klart en dokumentar som jeg rigtig gerne vil have set på et tidspunkt. Jeg er stor fan af U2 og The Edge, og så er jeg også ret vild med The White Stripes og Jack White. Og selvom jeg ikke rigtig hører Led Zeppelin, så har jeg stor respekt for dem og deres musik som bestemt ikke er dårligt.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#2 Benway 14 år siden

Det er rettet. Tak for de pæne ord. :)
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Gravatar

#3 wimmie 14 år siden

God anmeldelse :)

Det bliver næppe en tur i bio, men måske en dvd jeg burde skaffe når den udkommer. Manden er stor U2 og Led Zeppelin fan - og selvom jeg er helt med på disse er jeg dog mere til The White Stripes.

"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#4 filmz-Bruce 14 år siden

God anmeldelse Benway!!! Kan du så komme igang med at anmelde [url= :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#5 Skeloboy 14 år siden

Hehe, Gene Siskels test havde jeg aldrig hørt:)

Lyder som en interessant dokumentar, men mere til hygge-doku, end noget tilbundsgående.

White Stripes er jeg ikke så vild med, U2 finder jeg lidt for pænt, men Led Zeppelin, det er fandeme dejligt :) Kan slet ikke få nok af 60'erne og 70'erns hard rock, blues rock, psykedelisk rock, og især ikke de vilde og frie guitarsoloer:)

MMM...Cream, Zeppelin, Deep Purple, Ten Years After, Hendrix, Jeff Beck osv :)

Skriv ny kommentar: