Med udgangspunkt i en fortælling, der til dels minder om en ditto fra Robert Altmans “Short Cuts”, er “Jindabyne” først og fremmest et opråb til det australske folk. Filmen er en fin og nuanceret påpegning af den mangel på respekt, der har været nærværende over for landets urbefolkning. I et større hele kan filmens budskab dog med nemhed påduttes verdenssamfundets kulturer in plenum, og om end filmen ikke helt holder takten og roder sig ud i en forceret finale, fungerer den egentligt fint som sådan.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 lagoni 16 år siden

Jeg forstår ikke helt hvorfor plottet bliver kaldt uopfindsomt. Jo, der er lavet en film med samme emne før, men det er jo en novellefilmatisering og det er da tit set at flere indspiller samme historie. Bare fordi der var lavet en Ringenes Herre-tegnefilm engang, er den nye trilogi jo ikke uopfindsom.
- Women remember, Steve. It's like they've got minds of their own.
Gravatar

#2 filmz-Angel Eyes 16 år siden

Er enig med #1 - fordelen ved "Jindabyne" er også, at den nuancerer historien og har tid til at kigge nærmere på de underliggende problemer, samt ved at lægge den i AUstralien lader den handle om flere ting. Jeg var dybt rørt over filmen og især Laura Linneys spil.
Min dvd-samling: http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/Nikolai%20Schulz
Gravatar

#3 filmz-vassago 16 år siden

Nu har jeg ikke set Jindabyne, så kan ikke udtale mig om filmen holder eller ej. Men der er jo forskel på "plot-tyverier", der er jo lavet oceaner af actionfilm og kærlighedsfilm - og der vil jo altid være nogle paralleller. Helten der ene mand klarer skærene, eller diverse kærlighedshistorier om to mennesker, der skal igennem det ene og det andet, før de får hinanden til sidst. Det er en ting - men at lave en film, hvor en så væsentligt del af plottet er nuppet andetsteds fra - det er da uopfindsomt.

Derfor kan det dog sagtens både være interessant og underholdende - jeg har flere remakes stående på hylderne, og flere actionfilm, hvor formlen er den samme, men synes da stadig det er fede film, og kan da kun give folk ret, når de siger: "er det ikke set før?"
"For me, the cinema is not a slice of life, but a piece of cake" - A. Hitchcock

Skriv ny kommentar: