Hvor romantikken forbliver temmelig højspændt og klichefyldt, så lykkes det dog for Newell at forsone den via adskillige komiske optrin, hvor ikke mindst Florentinos erotiske eskapader giver mange sjove øjeblikke. Hvad, Newell derimod ikke formår, er at forsyne filmen med nogen form for magi eller nødvendighed. Filmens største fejltrin er dog, at den genbruger de samme skuespillere fra de er omkring 25 år til de er 70. Javier Bardem er en særdeles talentfuld skuespiller, hvilket han ikke mindst beviste med sin Oscarbelønnede rolle i “No Country for Old Men”, men iført bizar gammelmands make-up ligner han mere en turistattraktion end en 70-årig. I Ferminas tilfælde er det om muligt endnu værre. Jeg ved ikke, hvad grænsen er for, hvor mange år en skuespiller kan ældes via make-up, uden at det fremstår latterligt, men “Kærlighed i koleraens tid” er langt, langt ude over den.
Producerne bag filmen plagede eftersigende Gabriel Garcia Márquez i årevis for at få lov til at lave filmen. Da han endnu engang afviste dem, svarede de, at de ligesom Florentino ville vente den tid, det tog. Når man ser denne ganske middelmådige film på det store lærred, er det ikke desto mindre tvivlsomt, om den virkelig var al den ventetid værd.
#1 Collateral 16 år siden
#2 Tylerdurden 16 år siden
#3 Collateral 15 år siden
#4 mr gaijin 15 år siden
#5 filmz-Bruce 15 år siden
#6 mr gaijin 15 år siden
#7 filmz-Bruce 15 år siden