“Keep the Lights On” er en lille, underspillet perle, der med troværdigheden i højsædet leverer et alternativt portræt af kærligheden. Den portrætterer to ikke-stereotypiserede homoseksuelle, hvis forhold udfordres af stofmisbrug, og det gør filmen på realistisk vis og med en ærlighed, der fortjener respekt og opmærksomhed. Desværre svækkes filmens ellers gribende stemning til slut, da den går ned i gear efter at have stukket tilskuerne i hjertet i en scene, der presser tårekanalerne til det yderste. Men filmens sidste, svage fase ændrer ikke på, at “Keep the Lights On” så ganske sikkert både er anbefalelsesværdig og vellykket – om ikke andet bør man unde sig selv at se Thure Lindhardt i sin nok hidtil stærkeste rolle.

Læs hele anmeldelsen her

Skriv ny kommentar: