Filmen er instrueret af Eric Guirado, som smukt har fanget det betagende Provence uden at forvandle det til et yndigt postkort-landskab, og som viser veludviklet sans for komik i scenerne, der enkelt gange nærmer sig det rene slapstick. Glimrende er også Nicolas Cazalé i hovedrollen som den mugne Antoine, der langt om længe udvikler sig til et bedre menneske, der ser de samme bakker, han så som barn, men først nu begynder at føle sig til rette i dem.
“Købmanden i Provence” er ganske vist ikke en stor film, og handlingen er langt hen ad vejen temmelig banal, men den har lune, humor og en uimodståelig varme, der følger med en ud af biografen. Hvis man har smag for smukke landskaber, er det heller ikke usandsynligt, at den efterlader en med et udtalt ønske om at besøge Provence, hvor de tilsyneladende stadig har købmænd, der giver sig tid til at sludre med kunderne om vind og vejr. I hvert fald på film.
