Ingen forventer at en reboot af en filmserie fra halvfemserne, baseret på en bog fra 60’erne, brager derudad med grænsebrydende dialog og tabubelagte emner. Krumme skal stadig kæmpe med familie og vennerne og en lille smule kærlighed. Far og mor er snotforvirrede, men smaddersøde. Der er endda også en ørehænger af en titelsang, der måske ikke bliver revet ned fra hylderne som Laus Høybyes kassettebånd under Krummemania, men i hvert fald rammer løjerne velproduceret ind. Det er letfordøjeligt og rart. Som en 2-kroners ispind indtaget på en cykel med støttehjul, mens walkmanden knirker løs. “… Det er ikke så svært…”.
