Selve ideen bag “Limitless” er unægtelig spændende, og derfor er det lidt skuffende, da filmen hen ad sidste akt tager en drejning og bliver en mere konventionel spændingsfilm, og ligeledes kastes der også for mange ligegyldige plottråde op i luften. De forventninger, som præmissen byder op til, bliver ikke helt indfriet, men alligevel formår Neil Burger at holde ens interesse fanget undervejs. Man sidder blot tilbage med en følelse af, at manuskriptforfatteren kunne have lavet en fremragende historie i stedet for blot en god en, hvis bare hun havde anstrengt sin knold en smule mere. Måske skulle hun prøve med en pille?
#1 Lars.dk 13 år siden
#2 theassociate2010 13 år siden
#3 Babo Rises 12 år siden
Burger, der stod bag den vellykkede "Illusionisten" for nogle år tilbage, viste gode takter, selvom filmen var flere klasser under The Prestige fra samme år. Men ikke desto mindre var der tale om en god film. Jeg kan godt lide, at Burger forsøger at give os en frisk historie pakket ind i mainstream rammer. Han fortsætter ihvertfald den gode stime og de gode takter med Limitless. Den spøjse historie om pillen, hvor samtlige hjerneceller aktiveres og gør dig smartere i hverdagen og giver dig uendelige muligheder rent praktisk og økonomisk. Burger satser også mest på, hvad denne pille gør rent succesmæssigt, hvor Cooper næsten får Tony Stark til at blegne :) pillen har selvfølgelig også psykiske omkostninger, men det kommer filmen ikke sååå meget ind på. Jeg havde dog ønsket en lidt mere subtil fortælling og leg med ideen, og her har Burger nok sine begrænsninger, hvor dybde og det eftertænksomme udspil savnes. Visuelt er Burger dog ret god. Cooper er faktisk fremragende i one-man show rollen, som han sikkert havde det sjovt med, og vel hans bedste præstation. Ros til den gode ide, god underholdning og godt skuespil, så alt i alt er der tale om en vellykket Burger der har smag, men nogen stor køkkenkunst til 3 Michelin-stjerner er det langt fra.
7/10
#4 Djibyman 12 år siden
6/6 herfra;-)