“Live and Let Die” var en uheldig start på Roger Moores karriere som Bond. Filmens særprægede elementer og persongalleri har skænket den status som lidt af en kultfilm. Men det er ufortjent. Det er en tumpet og på mange måder ligegyldig del af Bond-serien, besiddende kun få positive bestanddele der virkelig gør indtryk. Billedsiden og ekstramaterialet er en smule skuffende, men lydsiden er ganske nydelig. Hvis du er en af filmens fans, kan du trygt lægge den her i indkøbskurven.

James Bond vender tilbage i ”The Man with the Golden Gun”.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 NightHawk 17 år siden

Jeg må indrømme, at jeg heller ikke finder "Live and Let Die" særlig god. Hverken i blandt Roger Moore's 7 film eller samlet set.

Det er rigtigt nok, at der med Moore kom mere komik ind i Bond figuren, men man fornemmede allerede i hans første gang som 007, at humoren desværre havde det med, at tage overhånd og gøre Bond til en flødebolle med alt for løs butterfly. Især må scenen hvor Bond driver gæk med en horde af Mr. Big/Dr. Kananga's sorte lejesvende i en lufthavn, i et lille fly og scenen hvor Bond løber hen over ryggen på krokodilerne betegnes, som være fjollet lavkomik når det er værst.

De blir dog toppet af den latterlige J.W. Pepper, som slet ikke efter min mening burde være at finde i en Bond film. Jo, han er da tydeligvis en parodi på sydstats sherif modellen, men jeg blev atlså ret hurtig træt af den figur. Og slutningen med gaspatronen er ærligt talt elendigt udført. Det er, selv for en kulørt action film som Bond filmene jo er, til grin den måde skurken dør på.

Yapphet kotto er en glimrende skurk og derfor er det ekstra ærgeligt, at han lige har fået tjansen som skurk i en af de mindre gode 007 film.

Bedste scener :

Speedbådsjagten er den helt klart bedste action scene i "Live and Let Die". Og skal man være flink er den afsluttende duel imod Dr. Kanangas håndlanger Tee Hee, (åndsvagt navn forøvrigt) nu også ganske fornøjelig.

Titelsangen af Paul McCartney & The Wings, er nu også ret fed.

Men de komiske indfald i "Live and Let Die", var dog intet i forhold til senere, hvor Roger Moore, med få films tilfælde, fik forvandlet den klassiske britiske agent figur til en omvandrende blanding af en sjofel gammelgris og helt bogstaveligt en cirkusklovn i "Octorpuzzy". Det var sgu godt, at Timothy Dalton og Pierce Brosnan fik Bond tilbage på ret køl igen, efter en årrække af middelmådig action og gøg og gokke humor. Jeg syntes klart, at 007 var at foretrække med Connerys mørke vindtørre humor og den man genfandt hos Dalton og Brosnan.

"Live and Let Die" lider i svær grad af, at bukke under for den stærkt truende konkurence fra USA. Det være sig med film som "Bullitt", "Dirty Harry´" serien og specielt blaxploitation genren, hvor antihelten var blevet porpulær og de mere rå karakterer kom i fokus. Og det er netop "Live and Let Die's" store svaghed, at man prøver at flytte Bond over i det miljø og blaxploitation genren især. Det funker bare ikke sammen de to ting.

Tempoet i filmen bærer også kraftig præg af Blaxploitation genrens tilbagelænede og coole/funky stil og det passer altså heller ikke særligt godt sammen, med agent 007. En lille detalje tilsidst er, at Bond render rundt med en Smith & Wesson håndkanon i forhold til den klassiske Walther PPK. Det er igen for, at vise at Bond også her ikke står tilbage for fx. Harry Callaghan.

Det samme problem gør sig også gældende for "License To Kill" hvor Bond filmene igen blev truet på livet, af langt mere voldelige og eksplosive action film, som "Lethal Weapon" og "Die Hard". Bond havde nu forvandlet sig fra kølig britisk agent, ja til nærmest at være renskuet amerikansk actionman. Scored til "License To Kill" er sågar lavet af samme mand Michael Kamen, som også lavede "Lethal Weapons" og det viser med alt tydelighed, desperationen fra producenternes side igen, at man i stedet for at tro på sin figur, hopper med på bølgen, for ikke at tabe terræn til amerikanerne.

Bond filmene er nu engang bedst når deres egen stil får lov at stå i første række.

"Live and Let Die" får ligsom de fleste af Moores film dumpekarakter og ender derfor med : 2/6.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Gravatar

#2 filmz-Bruce 17 år siden

Ìngen udfylder Connerys sko, ej heller Roger Moore, hvorfor denne brite, som klart mere var elegantier og gentleman af udseende, måtte spille på andre tangenter end den Connery'ske machostil.

Med succes som Simon Templar i The Saint (Helgenen) og Lord Brett Sinclair (The Persuaders), lå det lige til højrebenet at den "nye Bond" i Moores person, skulle være ihændehaver af et mere adeligt look, hvad det medførte af nobelhed og britisk humor.

Med Live and Let Die, var det slut med de sædvanlige skurketyper, a la højt ravende rigmænd med dommedags- og verdensherredøme visioner. Bond skulle redde verden fra narko, distribueret fra Harlem og plantager fra Caraibien og skurken blev Yaphet Kotto som Dr. Kananga, Mr. Big, en af de allerbedste skurke set i franchisen.

En spektakulær bil- og racerbådsjagt og ikke mindst en dobbeltdækker bus var action hovedingredienserne og de sorte miljøer i Harlem og New Orleans var mere "ned til jorden" profilerende end Spectre, Blofeld, Goldfinger og Dr. No's emperier.

Det er ikke et Bond mesterværk, et sådant har jeg stadig til gode i Bond franchisen og den har nogle svagheder, som Guf siger, er bl.a. gaspatrons scenen dårligt udført.

Mht. Bonds pistol så er der et nemt svar til Magnum'en, hvilket Wikipedia står for:

Smith & Wesson Centennial Airweight for "long-range work". Bond decides to take this to Crab Key island rather than the PPK as there will be no time for close encounters.

Magnum'en skal bruges fra afstand.

Derudover er der temaet fra Wings, som i mine øjne er en af den bedste tre Bond melodier og passer perfekt til denne film og ikke mindst narkotemaet.

Film: Meget tæt på 5/6 (8/10!)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#3 NightHawk 17 år siden

# 2 -

Ja, ok der er så en teknisk forklaring på Bonds/Roger Moores våbenvalg og den gir da helt klart også mening, men jeg syntes godt man også kan tolke pistolen, som et lille gimick og hilsen til de amerikanske kollegaer.

Bonds våben og især Magnum'en i det her tilfælde er jo, hvordan man end vender og drejer det, et symbol ud ad til og på den baggrund mener jeg, at det bevidst eller ubevidst, er et signal om at Bond og Bond universet er med på noderne. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Gravatar

#4 filmz-Bruce 17 år siden

#3 Ifølge List of James Bond firearms på Wikipedia, så lader Ian Fleming i 1954 novellen "Live and Let Die", James Bond bruge

Beretta 418.
Colt Detective Special.
Champion speargun.

Colt'en er i filmen Smith & Wesson Magnum'en og det er jo samme mærke, så i den henseende ser jeg det ligeså meget som, at man følger novellen ret godt.

I Wiki artiklen står også

Fleming replied, thanked the Boothroyd for his letter, and made a few points. He felt that Bond ought to have an automatic pistol; perhaps Boothroyd could recommend one? He agreed that the Beretta 418 lacked power, but pointed out that Bond had used more powerful weapons when the need required, such as the Colt Army Special he uses in Moonraker. Fleming also said that he had seen a silenced Sten gun during the war and the weapon had hardly made a whisper.

Men givet, at perioden var blaxploitation for film og at Live and Let Die bruger stereotyperne herfor i filmen. Men det var jo ikke kun opdigtede stereotyper, det var en periode hvor afrofrisure var in og jive var slang, hvilket faktisk gør arketyperne mere realistiske end de normale Spectre, Smersh, Blofeld, Dr. No typer :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140

#5 17 år siden

Jeg er enig med Guf i, at Live And Let Die er en af de svageste. Faktisk synes jeg, at den er svagere end Moonraker. Hele dette Black Panther- og Woodoo-tilsnit er slemt komisk.
Gravatar

#6 Patriarch 17 år siden

#1 mht. Kamen så for at det ikke skal være løgn er det også ham der lavede musikken til Die Hard filmene! :)
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#7 pulse83 17 år siden

Har netop siddet og genset denne Bond-film og jeg er helt enig med bruce (næsten): 4/6

Roger Moore er en anden Bond end Connery, men langt fra dårlig.

Restaureringen får til gengæld pil nedad og er klart den dårligste indtil videre (jeg ser dem kronologisk). Ingen skarphed i billedet, og farverne er langt fra imponerende. 2½/6 til billedet. Det virker som om at de umiddelbart kun har renset billedet for støj uden at gøre særligt meget yderligere ved det.

4/6 til lyden som er meget frontbaseret og uden meget bund, men som gør sit job som det skal.
Excuse me, Flo!
Gravatar

#8 filmz-jonasgr 17 år siden

#2 Jeg er helt enig i temaet. Jeg mener det er den bedste.
"I was afraid, I'd eat your brains
'Cause I'm evil"
Gravatar

#9 kasper.jen 16 år siden

Værste Bond film til dato! Den har dog en super titelmelodi! 3/6 skal den have, da titelmelodien trækker op!

Skriv ny kommentar: