“Lost in Translation” er en vidunderlig film, der er både velskrevet og velspillet. Murray og Johansson er begge utrolig overbevisende som henholdsvis den desillusionerede filmstjerne, og den unge kvinde som ikke rigtig trives i sit triste ægteskab. En moderne klassisker. Lidt anderledes ser det dog ud med selve DVD’en, der ikke yder filmen ret. Billedet virker alt for uskarpt og mat i farverne og selvom at det tilstedeværende ekstramateriale er godt, kunne der sagtens have været mere af samme skuffe og måske endda et kommentarspor oven i hatten.
#11 filmz-The Omen 19 år siden
#12 Morbid 19 år siden
#13 filmz-Bruce 19 år siden
Jeg tror ikke det er en "allemands" film, specielt tror jeg det er få i teenageårene og lige over, som vil få et kick ud af den.
Købte den på CD-WOW for skaldede 8£ i region 3!
#14 berg 19 år siden
Personligt ville jeg ikke give den 6/6, nærnere 4,5/6.
Og noget andet: Læste en anmeldelse på IMDb, hvor det blev påstået at filmen er semi-selvbiografisk. Nogen der ved om det passer? Johanson = Coppola, hendes mand fotografen skulle være Spike Jonze eller noget i den stil, og hende pigen fra Scary Movie skulle være Cameron Diaz! Nogen der ved noget mere? Evt. hvem Bob Harris skulle være baseret på?
#15 Morbid 19 år siden
Fra IMDB:
Sofia Coppola wrote a lot of the film based on her life. The character of John (Giovanni Ribisi) was loosely based on her ex-husband Spike Jonze. Rumor has it that the Anna Faris' character, Kelly, was supposedly Cameron Diaz, with whom Spike Jonze worked with on Being John Malkovich (1999), though Coppola denied the connection in an Entertainment Weekly interview.
#16 filmz-silverscreen 19 år siden
Stefan - <a href=http://www.silverscreen.dk target=_blank>Silverscreen.dk</a>
#17 danschier.dk 19 år siden
Det eneste Coppola gør er vise Japan, som hun oplever Japan når hun går ned af gaden. Det er ikke at være nedgørende, langt fra. Det er bare at fortælle, at Japan er et anderledes land en USA.
Hvis man finder det nedgørende, kunne det være fordi man selv har fordomme.
#18 filmz-Bruce 19 år siden
#19 Zelle 19 år siden
#20 filmz-Le Samouraï 19 år siden
Men jeg er da helt enig: Hvis man synes, at det er racistisk, så fortjener man altså minuspoint i filmforståelse. LiT er jo set udelukkende gennem de to hovedpersoners optik, og da de begge føler sig fremmedgjorte, så beskrives den verden, de oplever, naturligvis også som mærkelig og usammenhængende.
Dem, der kritiserer filmen for racisme, overser typisk, at amerikanerne i filmen fremstilles på præcis samme ucharmerende måde: Den kvindelige filmstjerne beskrives som en overfladisk bimbo, der hellere vil give sundhedstips end at indgå i en reel konversation; Charlottes mand har for travlt med sit arbejde til at lægge mærke til sin kones utilfredshed og signaler; Bob Harris' kone har ikke ret meget andet end bebrejdelser tilbage overfor sin mand og er mere engageret i at få ham til at vælge en farve til et værelse end i at kommunikere med ham. De eneste, der beskrives entydigt positive er netop Charlotte og Bob. De er begge låst fast i et liv, der er blevet fremmed overfor dem og finder derfor et fællesskab i hinanden.