“Lykkelige omstændigheder” havner altså mellem to stole – den er ikke helt seriøs eller dyb nok til at fungere som et relevant portræt af fødselsdepressionen (modsat Simon Stahos “Daisy Diamond”), alt imens dens humoristiske elementer føles så påklistrede, at den falder lidt igennem som komedie. Faktum er, at “Lykkelige omstændigheder” ikke prøver at være en mørk og grusom filmoplevelse, men i stedet en let film, der måske nok tager nogle tunge spørgsmål op, men som ikke prøver at finde en dyb måde at besvare dem på.
