Den dystopiske stemning er fed i “Metropolis”, hvilket blot understreges af den nye elektrolyd. 1920’ernes tyske umuligheder med nyfødt Weimar-demokrati, bundløs gæld og krigstraumer fornemmes dybt ind i Langs filmhistoriske undergangsklassiker. Det gør fremskridtsangst og jødehad desværre også. Og religiøst nonsens, der med mine 2015-øjne gør “Metropolis” til en film, der ikke burde være urørlig.
#11 Morten Vejlgaard Just 8 år siden
I anmeldelsen står der tydeligt, at der er tale om et pentagram. Så der er tale om en fortolkning, der dog er fint belæg for.
Filmforskningen (her forskere fra Cambridge: link) har peget på Rotwang som en stereotypisk 'evig jøde', hvorfor en ledsagende tolkning af det store pentagram - der intet har at gøre i et hjem hos en videnskabsmand - som faktisk jødestjerne kan retfærdiggøres.
Gør det så Fritz Lang til nazist? På ingen måde. Her skal du tænke på, at hverdags-jøderacisme i 1920'ernes Europa var mere mainstream end vore dages muslimhetz. Lang var bare en del af tidens kedelig trend.
På samme måde var Fritz Lang ikke ene om at være skeptisk over for det nye tyske demokrati i Weimar-replikken. Som social-konservativ katolik var Lang ikke vild med, at pøblen sådan skulle have lige rettigheder. Det analyserede Siegfried Kracauer sig allerede frem til i 1947 i bogen 'From Caligari to Hitler'. Det viser Lang tydeligt med arbejderne i 'Metropolis'. Det samme gør sig gældende i hans 'M' fra 1931, hvor flertallet bliver portrætteret som en klassisk 'angry mob', der ikke kan tage de rigtige beslutninger.
Disse elementer medvirker til, at 'Metropolis' ikke er en særlig god film. Der desuden - selv for en stumfilm - gør klodset brug af mellemtekster i jagten på sin tvivlsomme morale.