Jean-Pierre Jeunet har ofte været kritiseret for, at han som filmskaber i bund og grund er en overfladisk visuel tryllekunstner uden meget andet end selve tryllekunsten på hjertet, og “Micmacs” er ikke ligefrem en film, der leverer ammunition til et alternativt synspunkt. Tegneseriefigurers kamp mod de onde våbenhandlere leveres i en verden, der er så komplet renset for enhver form for virkelighed, realisme eller social betydning, at den nærmer sig det ligegyldige, og selve kuppet bliver udført uden den mindste følelse af spænding eller fare.
Ens oplevelse af filmen kommer derfor også til at afhænge af begejstringen over de mange nuttede gags. Hvis man synes, de er rigeligt til en god oplevelse, vil man måske bære over med hulheden og de letkøbte sejre, men hvis man derimod foretrækker noget med mere substans, vil man utvivlsomt opleve det som at blive trakteret med lutter pindemadder til middag. De smager nogenlunde i små bidder, men man længes hurtigt efter en ordentlig omgang med sovs og kartofler.
#1 Spanner 13 år siden
Jeg havde det med Micmacs lidt som jeg havde det med serien Pushing Daisies: I starten følger man spændt med, men når man ser, at det bare bliver ved og ved, så bliver det bare for meget og man sidder og håber, at det snart er slut.
Fucking finurligt.
Jeg er stor fan af Jeunets tidligere film, og jeg er vild med hans skæve universer og stemninger og de smukke billeder og vanvittige kamerature. I Micmacs mangler den relatérbare menneskelighed. Jeg savner en Amelie, en Louison, en One, en Mathilde at opleve verdenen igennem.
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
#2 Twister 13 år siden
#3 Skeloboy 13 år siden
#4 Twister 13 år siden
#5 YapiYapo 13 år siden
Underholdende, sjov - 3/6.