Det er dog snarere manuskriptet og instruktionen, der må bære ansvaret, end de to hovedroller og resten af skuespillerholdet. Al antræk til ballade i familien løses med et smil eller plottilfældigheder. Det er bestemt sympatiske karakterer, man i denne film stifter bekendtskab med, men man savner lidt kant i familiens personligheder. Desværre forsvinder skuespillere som Dianne Wiest, der tidligere har præsteret flot neurotisk komik, og Dane Cook helt i denne film med deres pæne karakterer og har alt for lidt at lave.

Det er muligt, at man i sit eget liv foretrækker at have rare og stabile mennesker som medlemmer af sin familie, men på film gør en smule dysfunktionalitet sig nu som udmærket brændstof for en god historie. Noget, som instruktøren Peter Hedges selv gjorde brug af i sin forrige film, “Pieces of April”, der også omhandlede en familiesammenkomst. Men i modsætning til “Min brors kæreste” havde den film nogle betydeligt mere interessante karakterer at gøre godt med og var derfor både en langt mere rørende og sjovere oplevelse.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 Slettet Bruger [2645169727] 16 år siden

Noget interessant oversættelse af titlen. Ikke videre originalt.

Skriv ny kommentar: