Med en slutning, der emmer af stilfærdig vrede over verdens uretfærdigheder, er der ingen tvivl om, at Falardeau har mange ting på hjerte i “Monsieur Lazhar”. Der hersker heller ikke megen tvivl om, at han ville kunne have sagt de samme ting på en lang mere effektiv og overbevisende måde, hvis han havde haft en mere simpel tilgang til materialet. At blive bombarderet med både den ene og anden politiske holdning i en film, der også gerne vil være et lille, følelsesladet drama om mennesker af kød og blod, bliver hurtigt en lidt for skizofren oplevelse. Sammenlignet med film som eksempelvis “Man Push Cart” fra 2005, der havde de samme holdninger, men også kendte til evnen at begrænse sig, er “Monsieur Lazhar” en skuffende oplevelse, der beviser, at selv en god film kan fejle, hvis den vil for meget af det gode.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 Outbound Sith 11 år siden

Jeg var personligt temmelig opløst under rulleteksterne. Anmelderen må være en hård negl. ;)
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#2 Richard Burton 11 år siden

#1 Helt enig. Dejlig film, vidunderlig skuespil. Hun var fuldkommen bedårende den lille pige og hvis Nadia bekymrer sig om gammelklogs aspektet, så er det absolut ikke en overnaturlighed, at opleve små Alicer i den pulserende verden :)

Jeg vil mene det ville synd, hvis historier på film altid skulle opleves gennem øjnene af gennemsnittet. Der er ligeså meget virkelighed, empati og kød og blod over Alice, som over resten af klassen.

Filmen er en rigtig nydelse og hvilken fin, men barsk slutning! Man får lige et splitsekund til at lade et billede indprente sig og så går det i sort, rulletekster og man har bare det billede på nethinden.

Stort 5/6
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!
Gravatar

#3 Takfornu 11 år siden

Ja, en hård men flot slutning ;)

Ja, det er gode tider for Fransk film og vi få heldigvis flere perler at se de kommende uger.

Er ikke enig med anmelderen - Jeg giver "Monsieur Lazhar" store lysende 5 stjerner :)
A Life Lived in Fear - Is a Life Half Lived !
Gravatar

#4 Millaca 11 år siden

Puha ja, jeg håbede også på, at filmen ikke sluttede med oplæsningen, så jeg lige kunne nå at samle mig inden jeg skulle ud af biografsalen igen.

En fantastisk film, som både er vedkommende, rørende og sidder i kroppen i lang tid efter filmen er slut. Det er længe siden jeg er blevet så rørt af en film.

Skriv ny kommentar: