“Paris of the North” er lagt småt an, men det skal ikke misforstås som uambitiøs. Det er ikke hver dag, at den moderne mands problemer bliver lagt frem, uden at det bliver til en selvretfærdig tudetur over stærke kvinder. Forvent ikke æstetiske lege og spacy flashback-rundture i et syret univers. Her får man en vedkommende historie, der holder sit tempo uden at strække karakterernes udvikling for langt. Og så har jeg svært ved at få soundtracket ud af mit hoved.
