“Phoenix” bliver aldrig dramatisk som “Vertigo” eller actionvild som “Face/Off”. Den handler ikke så meget om at tabe sit fysiske fjæs, men derimod om at miste sig selv til umenneskelighed og forsøget på at genskabe det tabte med kz-lejrens uhyggelige nummer tatoveret på armen. Og det i et krybende tempo, der til sidst indrammer pointen, da Nelly smerteligt synger jazz-klassikeren “Speak Low”. For her var jeg tavs og tænkte: ”Hvad er det, der gør, at jeg er mig?”
#1 Lawman 8 år siden
Dybt.
#2 Nagash 8 år siden
En ting jeg ikke lige forstår, efter at have læst anmeldelsen: Hvordan får man rekonstrueret sit ansigt i efterkrigstiden? Der er jo grænser for udviklingen af plastikkirurgiens muligheder i den tidsalder :)
Men det lyder bestemt som en spændende film. Kan se den allerede er ude på tysk BD, men desværre kun med tysk og engelsk tekst. Dog kommer den på britisk BD den 31/8. Der er dog ingen info om tekster på den endnu.
#3 Morten Vejlgaard Just 8 år siden
#4 Nagash 8 år siden