Filmens fremtoning er ikke synderlig anderledes end en typisk Discovery dokumentarfilm. Nogle naturbilleder af Nordpolen og Grønland kunne måske have været med til at hæve filmens visuelle niveau, men sådanne findes der desværre ikke mange af, og dem der er, er ikke særlig bemærkelsesværdige. Derfor bliver det også svært at se formålet i at opleve filmen på et stort lærred, når nu formatet formodentlig ville egne sig ligeså godt, eller måske endda bedre, til tv-skærmen derhjemme.

Som kortlægning af fortidens synder er “The Prize of the Pole” en ganske hæderlig dokumentar, men medmindre man er meget interesseret i emnet, er der ikke meget andet at komme efter. Det kostede muligvis for meget at nå Nordpolen, men det samme kan desværre også siges om prisen for at se denne film på det store lærred.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 jessup 17 år siden

Lidt trivia : The Prize of the Pole var det som Showgirls oprindeligt skulle have heddet.
This is just until June
Gravatar

#2 filmz-Katta 16 år siden

Det var for mig en af de største oplevelser. Da jeg kom ind i Katuaq var det til tonerne til en for længst forsvundet tid og jeg blev båret til en tid, hvor inuit ånden var dagligdags og naturlig. I dag er det blevet til en sjælden oplevelse at høre den ældgamle sangform og det var den fineste velkomst jeg kunne få i hele verden. Robert Peary II: Tusind tak for den skønne sjældne oplevelse du gav mig. Tak til filmen, der fik mig til at indse, hvor europæisk jeg er blevet og at jeg skal værne om min identitet og kultur. Jeg vil melde mig til trommedanslære, hvis sådan en chance nogensinde dukker op. Tak til Robert igen, for at han tog med os på en meget stærk rejse igennem USA og gav fin indblik i, hvordan det måtte have være Minik og hans frænder, da de kom til Amerika. En fin og sjælden gave til det grønlandske folk, tak endnu en gang.
Mange kærlige hilsner
Katrine Andreassen
Nuuk

Skriv ny kommentar: