Så god som dem er denne film absolut ikke – hvilket også ville have været for meget at forlange – men den har dog sine stunder. Historien lider lidt under en vis vaghed, og selvom vi berører både krigen og de traumer, som familien har lidt under, så bliver filmen uundgåeligt lidt af en rodebutik af temaer og forløb, uden at nogle af delene for alvor bliver forløst. Man tager sig selv i at savne en smule mere bid og nerve i fortællingen. Til gengæld er billedsiden, der tydeligvis er inspireret af Renoirs egne malerier, en ren nydelse, og man suger den grådigt til sig med stor fornøjelse. Og det er nu engang svært ikke at følge far og søns fascination af den gudesmukke Andrée, hvad enten hun kører på cykel gennem det indtagende landskab med de knaldrøde lokker blafrende i vinden eller ligger afklædt på en seng i haven, mens gamle Renoir ivrigt maler og omhyggeligt indfanger brysternes skygge på lærredet.
#1 steadi07 11 år siden