“Rød som himlen” er i en og samme ombæring overdrevet og overbevisende melodramatisk, og den er polariseret og passioneret politisk. Men filmen er først og fremmest en klassisk opbruds- og udviklingsfortælling pakket ind i et magisk barnligt sanseunivers, der behager os, lige så meget som det mishager den reaktionære katolske verden. Overgiv dig til det italienske bombastiske overdrev. Det her er film.
