På trods af, at “Sarajevo – Håbets sang” kun har en varighed af 90 min., kommer den alligevel til at føles lidt langtrukken. Årsagen skal findes i, at størstedelen af filmen primært udspiller sig på en håndfuld forskellige steder, hvoraf omkring en tredjedel af filmen finder sted i familiens lejlighed, og det er især her, problemet ligger. En lidt for stor del af tiden bruges nemlig udelukkende på at observere Esma og Saras handlinger, der ofte foregår uden dialog, hvilket får disse scener til at virke lidt langtrukne.

“Sarajevo – Håbets sang” har velfortjent vundet adskillige priser rundt om i verdenen, heriblandt Guldbjørnen på Filmfestivalen i Berlin. På grund af et godt manuskript og nogle formidable skuespilpræstationer, er “Sarajevo – håbets sang” blevet til en både rørende og vigtig film, der viser de rædsler krig kan føre med sig, men som vi ikke hører så meget om.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 Zabriskie 17 år siden

Spændende. Det er en af de film man gerne vil have set, men er svær at få set.
Le temps détruit tout
Gravatar

#2 pulse83 17 år siden

Så den netop diskuteret i "Smagsdommerne" på DR2, hvor samtlige involverede var meget begejstrede for den. Ikke rent filmisk, men følelsesmæssigt. Den skal helt klart ses på et tidspunkt.
Excuse me, Flo!
Gravatar

#3 filmz-sanjo 17 år siden

God film, så den for et par år siden
"If there is no struggle, there is no progress"
Gravatar

#4 Zabriskie 17 år siden

#2

Ja, det var sgu noget af nogen tudeprinsesser...
Le temps détruit tout
Gravatar

#5 Kisbye 17 år siden

#3
For et par år siden? den er fra 2006.
Er du sikker på det er den samme film?
Imagine an elephant with the flu. One sneeze and it breaks it's bloody neck - Fukkatsu no hi AKA Virus (1980)
Gravatar

#6 mr gaijin 17 år siden

Interessant at det største kritikpunkt er, at filmen indeholder mange stille observationer af karakterernes handlinger. Nogle af de bedste film bruger nemlig stille observationer til at skabe mening rent visuelt og samtidig plads til fortolkning og eftertanke i sådanne scener. Den skal helt sikkert ses. Lader til at være et af de bedste valg i Filmporten-programmet for i år.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#7 jessup 17 år siden

Neorealismen længe leve- hurra.
This is just until June

Skriv ny kommentar: