At Di Gregorio var medforfatter på Matteo Garrones mørke “Gomorra”, mens Garrone har produceret “Sommerfrokost i Rom”, vidner om, at nye kræfter på bedste neorealistiske vis med smalle midler og stort hjerte er ved at arbejde sig op igen i italiensk film. Som makkerpar bliver det interessant at se, hvilke projekter Di Gregorio og Garrone kaster sig ud i næste gang. Under alle omstændigheder er der ikke en mere livsbekræftende og munter sommerfilm ude i øjeblikket, og jeg kan kun på det varmeste anbefale denne velsmagende italienske godbid.
