Hip Hop er blevet så stor en del af massekulturen, at de fleste efterhånden kender til Compton, Inglewood og “Fuck tha Police”. N.W.A er en historie med så mange vigtige tråde, at det rækker ud over den typiske music-biopic, hvor bandets personlige op- og nedtur er nok. Rodney King-balladen, gangsterattituder, politiets magtmisbrug og følelsen af marginalisering væves ind i en fortælling om et par gutter, der tilfældigvis kunne rappe. Det er meget, og også for meget, materiale til én ellers vellavet film. Sjovt at musikken skulle bruge meget mindre tid til at sige præcis det samme.
#1 Doctor Doom 8 år siden
#2 steadi07 8 år siden
"Men sådan var det jo i den verden." Ja, men det skader vel ikke, at en enkelt eller to lige nævner, at vold er noget værre noget?
Så er der selvfølgelig også de kvindelige roller, eller manglen på samme... Men med tanke på hiphop, så havde jeg nu ikke forventet det helt store der. Så den giver jeg vist ikke rigtig tænke nærmere over :)
#3 Doctor Doom 8 år siden
Det ser dog ud til, at karma er ved at indhente ham
https://en.wikipedia.org/wiki/Suge_Knight#2015_arr...
#4 Malik 8 år siden
#5 Morten Vejlgaard Just 8 år siden