Samtidig er det befriende, at alle mænd i “Suffragette” ikke er røvhuller. Mulligans mand er blød og sårbar, men uforstående over for hendes kamp. Brendan Gleesons efterretningsmand er ganske vist nultolerant over for den lovbrydende kvindebevægelse, men han vil ikke høre tale om tortur. Ligesom i Danmark kunne de nok godt være blevet talt til fornuft i stedet for en gal selvmordsaktion, som bør fordømmes. Også af “Suffragette”.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 Stetso-G 8 år siden

Bare lige for at få det helt med; får filmen to stjerner fordi, den er dårlig lavet eller fordi, du ikke bryder dig om filmens manglende fordømmelse af kvindelige terrorister?
Gravatar

#2 Morten Vejlgaard Just 8 år siden

#1 De to ting kan jeg ikke skille ad, men mit største kritikpunkt er helt klart, at den hylder ekstremistisk vold. At kynisk terrorisme skulle være en frugtbar og endda nødvendig/sympatisk strategi, kan jeg ikke støtte. Heller ikke når det gælder kvindekamp. Derfor var min filmoplevelse af Suffragette primært negativ.
Gravatar

#3 Stetso-G 8 år siden

Kunne man måske se det som en kommentar til, at hvad nogen ser som terrorisme ser andre som frihedskamp? Eller er den for langt ud?
Gravatar

#4 Morten Vejlgaard Just 8 år siden

#3 I Suffragette er blikket ensidigt: Kvindernes terror er nødvendig og retfærdig, der findes ingen andre veje. Har du set den endnu?
Gravatar

#5 jessup 8 år siden

Den situation som tiden bragte skulle svares med civil ulydighed. Et demokrati som udelukker 1/2 delen af befolkningen for egentlig deltagelse i demokratiet må reformeres og hærværk og demonstrationer er hvis virkbart en lille pris. Vi i vesten gør langt værre ting i demokratiets navn. Så er der lige hende på ridebanen som vil resultere i en spoiler:)
This is just until June

Skriv ny kommentar: