Som handlingen skrider frem blandes forskellige elementer lystigt, og som tilskuer får man hurtigt popcornene galt i halsen, når et overfald afsluttes med et moment, der næsten nærmer sig slapstick. Man kommer hurtigt til at trække så let på overgrebene, som udøverne gør, og bliver derved en del af afstumpetheden. Filmen er stramt fortalt og stemningen er konstant anspændt. Vi bliver bevidst om, at et hvilket som helst møde altid er lige på kanten til at ende voldeligt. Ligesom Combo selv synes vi aldrig rigtig at kunne finde en vedvarende ro.
“This Is England” udmærker sig med sine troværdige beskrivelser, men den formår ligeså overbevisende at styre uden om de klichéer, som genren ellers ofte plages af. Den føles aldrig forceret eller påtaget. De voldelige optrin er sparsomme men overbevisende, og fuldstændig blottet for enhver form for glamourisering. Filmen formår på fornemste vis både at være medrivende, morsom, bevægende og tankevækkende, og den præsterer ydermere at levere nogle særdeles effektive billeder, hvor ikke mindst slutningen står stærkt. Om “This Is England” fortæller hele sandheden om England skal være usagt, men én ting kan slås fast om filmen: Den er fremragende.
#1 keitel 16 år siden
#2 filmz-pandora 16 år siden
Jeg syntes at This is England er en underholdende og rørende film med et super stilsikkert look og feel, og at der er nogle virkelig gode skuespilspræstationer - især i hovedrollen (Og hans 'kæreste' - nok filmens bedste karakter!).
Men når det er sagt: Er der virkelig ikke andre, der fandt den meget sentimental?
Og som synes, at problemstillingerne (Far svigter, samfund svigter, brug for faderfigur, spark nedad, jaloux på andre, der har det bedre, etc.) var skåret ud i pap, og faktisk ret overfladisk behandlet?
Og at handlingens udvikling var meget forudsigelig?
Måske ikke. Men det gjorde jeg. I min bog blev det ikke mere end en tre'er, samlet set - til trods for super regi, super soundtrack og de bedste børneskuespillere længe set.
#3 filmz-Angel Eyes 16 år siden
#4 Benway 16 år siden
#5 mr gaijin 16 år siden
Men samlet set vil jeg stadig sætte den til 4-5. Den grundlæggende problemstilling om gruppemekanismer mener jeg ikke er overfladisk behandlet. For eksempel Combos måde at genvinde magten i gruppen ved at dæmonisere Woody for ikke at modsige ham et ganske godt eksempel på spin i miniformat.
Se derudover Milkys smil i sidste scene. Det viser jo tydeligt, at han har gennemskuet, hvad der foregår inde i Combo. Det samme har publikum selvfølgelig. Og selvfølgelig er det banalt og enkelt. Men det gør det ikke mindre troværdigt i mine øjne. Disse fyre er ikke typen, der sætter sig ned på en fortovscafe og sludrer om lagkage og deres indre følelsesunivers. Frustration resulterer direkte i reaktion.
Og måske er det sentimentalt, at 12-årige drenge kigger på billeder af deres dræbte forældre, og at de søger trøst andre steder. Men det stopper dem ikke fra at gøre det.
#6 filmz-"K" 16 år siden
3/6 herfra, men potentialet var der.
[Spoiler indsat af red.]
#7 Kisbye 16 år siden
ffs, Lærer i dog aldrig at smide en SPOILER WARNING på.
#8 pulse83 16 år siden
#9 filmz-"K" 16 år siden