Igennem “Time” sidder Ji-woo og klipper på filmen “Tomme huse,” en anden af Ki Duks film, der også omhandler både en forsømt kvinde og problematiske parforhold. Men hvor der i den film blev fundet fred i tavsheden mellem mennesker, og det nærmest blev grundlaget for det sunde parforhold, er det usagte kvælende i “Time”, som vi følger den mere og mere paranoide udvikling i forholdet mellem Ji-woo og mindet om Seh-hee.

Der er flere temaer, som går igen fra Kim Ki Duks tidligere værker i “Time”, men desværre formår filmen ikke helt at skabe den samme stemning som nogle af den koreanske instruktørs bedste film, både på grund af en bevidst ujævnhed i plottets struktur, hvor historien flere steder er tæt på at gå lidt for meget i stå, og også fordi “Time” i sidste ende ikke forløser lige vellykket de mange temaer, den ender med at behandle. Men med alle sine kritiske vinkler på både parforhold og samfundets fokus på ydre værdier formår filmen dog stadig at sætte et væld af tanker i gang hos tilskueren.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 mr gaijin 16 år siden

Jeg er uenig i at filmen ikke er på niveau med Kim Kiduks bedste. Den manglende forløsning og den stadigt tiltagende paranoide udvikling i forholdet mellem parret gør filmen mere interessant i min bog. Det er en styrke, at filmen bliver ved med at stille spørgsmål, og at eventuelle svar skal findes i subteksten. Man skal gå til den på samme måde som Hanekes "Cache" eller lignende film. Den er efter min mening blandt Kim Kiduks bedste.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#2 filmz-rupert giles 16 år siden

Jeg er helt enig med anmeldelsen og karakteren. Kim Ki-Duk er en af mine yndlingsinstruktører, og jeg ser altid frem til, hvad han har at byde på. Time er en spændende og udfordrende film, men ikke så helstøbt som for eksempel Forår, Sommer, Efter, Vinter... og Forår, Tomme Huse, The Isle eller Samaritan Girl. Men det er også okay! Når man eksperimenterer så meget som Ki-duk gør, så kan det ikke altid blive lige helstøbt. Men det bliver heller aldrig uinteressant!

Så jeg anbefaler filmen! Også selvom den "kun" er til 4/6. Man ved, at det er en spændende instruktør, man har at gøre med, når man giver 4 stjerner til en film, der er "lidt under hans normale standard" :-)

Mere af ham til Danmark tak!!!!!
--------------------------
That'll put marzipan in your pie plate, bingo

Skriv ny kommentar: