Italienske Vittorio De Sica instruerede i sin levetid flere af støvlelandets vigtigste film, og “Umberto D.” er en af hans bedste værker – en personlig, varmhjertet hyldest til det menige menneske og den evige kamp mod verdens fattigdom og håbløshed. Filmen er ikke helt så helstøbt som De Sicas “Cykeltyven”, men denne skildring af en gammel mands vanskeligheder i en kynisk verden er både stærkere og flottere end de fleste dramaer produceret siden premieren i 1952. Dvd’en indeholder et hæderligt transfer, men hverken lydsporet eller ekstramaterialet er værd at råbe hurra for. Men “Umberto D.” sælges for færre penge end de fleste nye dvd-udgivelser, så fans eller nysgerrige sjæle bør trods alt investere i udgivelsen.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 chandler75 15 år siden

Helt igennem fremragende, rørende og uforglemmeig film.

Hovedpersonen forsøger primært at opretholde tilværelsen, så han kan give sin hund føde og hysly, og på den måde kunne det jo ligeså godt være hans barn eller "adopteret" barn, som i Charlie Chaplins "The Kid".

"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Gravatar

#2 Benway 15 år siden

En af mine yndlingsfilm. Jeg synes faktisk, den er mere helstøbt end "Cykeltyven", selvom de begge er fremragende. Umbertos forhold til hunden, der ganske rigtig (som chandler75 skriver) er en slags stand-in for hans barn, samt den sidste rest af stolthed, der forhindrer ham i at tigge om hjælp, selv når han allermest har brug for det, er virkelig dybt rørende. Og hvem kan dog glemme den fuldstændig fantastiske slutscene.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."

Skriv ny kommentar: