“Værelse 304” er spillefilmdebuten for Birgitte Stærmose, der ellers ikke ligefrem er helt uprøvet i filmbranchen og tidligere har stået bag adskillige kortfilm. Hun har et godt tag i selve filmens tone og giver den sit eget udtryk, men til gengæld savner man nogle flere visuelle lækkerier og seværdige kompositioner. Lidt for ofte drukner det hele i højt placerede nærbilleder, der giver filmen en noget tam tv-serie-fremtoning.

Filmens allerstørste problem er dog uden tvivl, at den centrerer sig om Mikael Birkkjær og Stine Stengades affære, der ellers er den mest uinteressante del af historien, og som mest af alt føles som tiloversblevet vraggods fra hundrede af andre film. Det kvæler effektivt ambitionerne om at skille sig ud, og i stedet drukner det hele i endnu en omgang dansk ægteskabsdrama. Der er ingen tvivl om, at der er rigeligt af historier gemt bag hotellets vægge, men man sidder alligevel tilbage med fornemmelsen af, at det er det forkerte hotelværelse, kameraet har kig på.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 x marks the spot 12 år siden

Jeg så den til en testscreening for et år siden. Det lyder ikke til, at de har kunnet redde dette makværk.
"Do, or do not. There is no try".
Gravatar

#2 igotthepower 12 år siden

Plakaten er da noget inspireret (lidt for) af den af Tree of life filmplakaterne...

Skriv ny kommentar: