Den computeranimerede vandhest er også forbavsende livagtig og ser langt bedre ud, end den gjorde i filmens ujævne trailere. Men det, der i sidste ende sælger det computergenererede kreatur, er skuespillernes reaktioner. Skuespillerne er også filmens største force.

En blot 11-årig Alex Etel, der også var suveræn i Danny Boyles hæsblæsende “Millions”, er en ekstremt karismatisk knægt, der gør Angus’ eskapader en fornøjelse at følge. Lige så god er Ben Chaplin, der giver sin rolle som den desillusionerede veteran Lewis Mowbray talrige lag, som man som seer nyder at skrælle af undervejs. Den dybfølte kærlighedshistorie mellem Mowbray og Angus’ mor, Anne (en typisk veloplagt Emily Watson), gøres troværdig og rørende takket være de garvede skuespilleres indsats og manuskriptets overbevisende replikker. Men filmens mest imponerende bedrift er, at den vitterligt får én til at tro på forholdet mellem en lille dreng og et computeranimeret fabeldyr.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 wimmie 15 år siden

Havde slet ingen intentioner om at se den efter at have set trailers for den, men nu er min nysgerrighed alligevel vakt :)
Det bliver nok ikke en bio-film (med mindre jeg kan låne et barn til at tage med som undskyldning) ;)

"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#2 HonoDelLoce 15 år siden

Jeg ved ikke om jeg er et barn, men jeg er da før blevet brugt som undskyldning for at se en film :D

Senest da ekskæresten vildt gerne ville ind og se Spiderman (den første) men sagde til alle veninderne, at jeg havde spurgt om hun ikke ville med - til trods for at jeg ingen intentioner havde om at se den før hun spurgte :D
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#3 filmz-Narniabæver 15 år siden

Jeg er også nysgerrig.
Chip: Rescue Rangers, away!

Skriv ny kommentar: