Det er fristende at sammenligne “Young Adam” med Cronenbergs fænomenale “Spider”, som også benytter efterkrigstidens lavere sociale lag som baggrund for en mordgåde, samt opererer med en skiftende flashbackstruktur. Men hvor Cronenbergs film var konsekvent og medrivende i sin skildring af både thriller-aspektet såvel som karakter- og miljøbeskrivelsen, så virker det som om, at instruktøren David Mackenzie ikke rigtig ved, hvad han vil med sin film. Derfor ender “Young Adam” med at blive en blandet fornøjelse, der efterlader tilskueren med en følelse af at filmen aldrig rigtig kommer i gang.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 filmz-inejktilo 19 år siden

Jeg synes det er forfriskende at se en film hvor hovedpersonen for en gang skyld hverken er sympatisk eller usympatisk, god eller ond...
Det er jo lige netop hele pointen med filmen! Så det synes jeg ikke at man kan kritisere den for. 4 stjerner herfra
Gravatar

#2 filmz-Angel Eyes 19 år siden

Det er ikke et spørgsmål om hvorvidt han er sympatisk eller ej - jeg foretrækker også helt klart ambivalente karakterer - men jeg ser det som en svaghed at filmen aldrig lader os komme ind under huden på hovedpersonen; det gør i hvert fald at jeg ikke rigtig bliver fanget af hvem han er - selv komplekse karakterer har motivationer for deres handlinger. Så det er ikke et spørgsmål om kompleksitet, men snarere et spørgsmål om troværdighed og indlevelse.
Min dvd-samling: http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/Nikolai%20Schulz

Skriv ny kommentar: