”Game of Thrones” bliver ved med at slå rekorder. Forleden blev serien kåret som den mest populære i HBO’s historie.

Se også: “Game of Thrones” slår “The Sopranos”

Og da afslutningen af sæson 4. kørte over skærmen i mandags, blev afsnittet det mest sete “Game of Thrones”-afsnit nogensinde. Det skriver hjemmesiden cnet.

9,3 millioner seere fulgte med, da det længe ventede finaleafsnit blev sendt, og det er det højeste antal nogensinde.

Samtidig hev sæsonafslutningen også en rekord hjem, som folkene bag serien ikke nødvendigvis er så glade for.

Med mere end 1,5 millioner downloads på blot tolv timer slog “Game of Thrones”-finalen nemlig rekorden for flest ulovlige downloads på kortest tid.

Den 5. sæson af “Game of Thrones” får premiere til april 2015.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#1 Siriak 9 år siden

Jeg kan godt forstå at serien får flere og flere seere, for den bliver (efter min mening) bare bedre og bedre!

Og som en note til det med pirateri af serien, så er der en sjov lille
artikel/interview fra Forbes
Gravatar

#2 Lord Beef Jerky 9 år siden

#1 hear hear. 4. Sæson er bestemt også min favorit indtil videre.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#3 Aragorn76 9 år siden

Øhh hvad?

Det er ikke helt korrekt med det mest sete afsnit til dags dato:).

Ifølge Wikipedia og andre engelske GoT sider slog både afsnit 7 (7.2 mio), afsnit 8 (7.17 mio) og afsnit 5 (7.16 mio) det sidste afsnit i sæson 4.

Get your facts right;)
Gravatar

#4 Strawb 9 år siden

Pirattallet er heller ikke helt rigtigt. Ifølge Torrentfreak blev afsnittet downloadet ca. 1,5 millioner gange i løbet af tolv timer.

Desuden passer det ikke helt at folkene bag serien ikke er glade for den høje mængde piratkopiering. Flere af dem har sagt at det er bedre end en Emmy, fordi det skaber buzz og mange nye legale seere. :)
Gravatar

#5 Frederik 9 år siden

Den 4. sæson var efter min mening den bedste indtil videre. Min største bekymring er bare, at det er nu at kvaliteten i bøgerne begynder at dvale. Hvad kommer det til at betyde for serien? Jeg håber de begynder at bevæge sig længere og længere væk fra GRRM's kanon og opdigter deres egne ting.

Arya i
Braavos? Zzz.
Gravatar

#6 Slettet Bruger [126927575] 9 år siden

Frederik (5) skrev:
Den 4. sæson var efter min mening den bedste indtil videre. Min største bekymring er bare, at det er nu at kvaliteten i bøgerne begynder at dvale. Hvad kommer det til at betyde for serien? Jeg håber de begynder at bevæge sig længere og længere væk fra GRRM's kanon og opdigter deres egne ting.

Arya i
Braavos? Zzz.


Arya i Braavos er da nogle af de allerbedste kapitler i bøgerne! Derudover er det noget pjat at bøgerne daler i kvalitet i de seneste to bøger. Der er masser af karakterudvikling, nye plotlinjer og afsløringer. Jeg glæder mig som et lille barn til sjette bog!
Gravatar

#7 Andreas Ebbesen Jensen 9 år siden

Tak til de skarpe læsere. Fejlene er nu rettet til i nyheden.
'I don't want to achieve immortality through my work. I want to achieve it through not dying' - Woody Allen
Gravatar

#8 Cain 9 år siden

Synes det er ved at være lidt træls med de mange cuts væk fra det der burde være episke slag scener til snak snak snak snak snak snak snak og mere snak. Det er da utroligt så langt de kan trække et par linier fra bøgerne.
Is that my stomach or ypur Ambrocius?
Gravatar

#9 Slettet Bruger [3832568904] 9 år siden

Cain (8) skrev:
Synes det er ved at være lidt træls med de mange cuts væk fra det der burde være episke slag scener til snak snak snak snak snak snak snak og mere snak. Det er da utroligt så langt de kan trække et par linier fra bøgerne.


Ganske sikkert fordi de ikke har et Lord of the Rings-budget til serien og det kan mærkes lejlighedsvis, selvom de opnår en del for pengene.
Gravatar

#10 Aragorn76 9 år siden

Er det mig eller blev 7,1 mio seere lige forhøjet til uhørte 9,3 mio seere.....hvor kommer de ekstra 2,2 mio fra???

Skriv ny kommentar: