Disney har udsendt en international trailer til animationsfilmen “Planes”, der er studiets kommende spin-off til Pixars populære filmserie “Biler”.

Se traileren her.

“Planes” omhandler flyvemaskinen Dusty, der drømmer om at deltage i et verdensomspændende luftræs. Der er bare ét problem – Dusty er bange for højder! Så Dusty vender sig mod den erfarne pilot Skipper, der hjælper ham med at kvalificere sig til det store ræs.

Dane Cook lægger stemme til hovedrollen Dusty, mens Stacy Keach kan høres som hans mentor, Skipper. Derudover medvirker bl.a. også Val Kilmer, Teri Hatcher, Anthony Edwards, Brad Garrett, Julia Louis-Dreyfus og John Cleese.

Filmen, der er instrueret af Klay Hall (“Klokkeblomst og den Forsvundne Skat”), var oprindeligt ment som en hjemmevideo-udgivelse, men Disney var så imponerede med resultatet, at den efter planen vil ramme biograferne til efteråret.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 David Munch 10 år siden

Ja den ser jo bedre ud end Cars 2...
Gravatar

#2 Nagash 10 år siden

Seriøst, jeg så kun den første minut af traileren, og stoppede. Det ligner jo fuldstændig den samme historie som Cars. Den er vist mest til børn, ligesom Cars i øvrigt også var det :S
Gravatar

#3 Scapegoat 10 år siden

Samme historie som Cars?

Cars:
En dygtig og alt for smart racerbil bliver fanget i en lille landsby, hvor han lærer at der er mere i livet end bare det at komme først i mål.

Planes:
Den lille mand (Fly) kommer til storbyen og får chancen for at vise et potentiale som han ikke vidste han havde.

Det er begge cliché film, men de lyder ikke ens.
Og ja, Cars er for børn... Og for os som gerne ser en film med ungerne. Personligt er jeg glad for der findes børnefilm som er tålelige for voksne. Guderne skal vide der er meget børne TV jeg ikke gider glo på!

Den skal drengene herhjemme nok blive glade for!
Gravatar

#4 Jack Slater 10 år siden

Endnu engang lykkes det Pixar at snige sig uden om at lave en film direkte til video. Jeg hørte engang at nøjagtigt det samme var meningen med Toy Story 2
Gravatar

#5 Herrguth 10 år siden

#4 Pixar er ikke inde over "Planes". Den er produceret hos DisneyToon Studios.
Gravatar

#6 jakobdam 10 år siden

#3 >

Måske ligner de hinanden hvis man vinkler handlingen på en lidt anden måde, for Cars.

Cars:
Den smarte racerbil kommer på landet og får chancen for at vise et potentiale som han ikke vidste han havde.

Planes:
Et lille fly kommer til storbyen og får chancen for at vise et potentiale som han ikke vidste han havde.


:)
Gravatar

#7 Maltbrew 10 år siden

Hmmm... en spin off film fra nok de kedeligste Pixar film MED Dane Cook?

Consider me unimpressed!

Skriv ny kommentar: