Producer Jerry Bruckheimer kan i et interview fortælle lidt om den forestående produktion af de lovede opfølgere til succesfilmen “Pirates of the Caribbean: Den Sorte Forbandelse”, som også skal instrueres af Gore Verbinski.

Bruckheimer bekræfter, at de to kommende fortsættelser skal optages samtidig: ”Vi har lavet en aftale med Gore om at lave både 2’eren og 3’eren. Vi har lavet en aftale med [Ted] Elliot og [Terry] Rossio, som skrev den første film. De har lavet et udkast til 2’eren og 3’eren. De er i gang med at skrive 2’eren nu, og vi er i forhandling med alle skuespillerne.”

Eftersom de to film optages samtidig og udgives med et halvt års mellemrum i biograferne, kunne det jo være tænkeligt, at “Pirates 2” vil have en cliffhanger-slutning, som det var tilfældet med “The Matrix Reloaded”. Men til det siger Bruckheimer: ”Den vil fortsætte, men der vil selvfølgelig være en afslutning i slutningen af 2’eren. Historien vil fortsætte i 3’eren.”

Desuden er produceren sikker på, at alle skuespillerne vil være klar til at vende tilbage. Johnny Depp, Kiera Knightley og Orlando Bloom har alle givet udtryk for at ville fortsætte deres roller. Tidligere har Bruckheimer endda hentydet til, at Geoffrey Rush muligvis også vil være at finde i 2’eren, på trods af hans karakters skæbne i den første film. Til dette siger han blot: ”Det bliver en hemmelighed. Jeg vil ikke sige noget, men vi har planer.”

Ydermere antyder Bruckheimer, at det kommende pirateventyr eventuelt også vil strække sig udover det Caribiske Hav: ”Det vil stadig være det Caribiske Hav og vi tager måske til Thailand, til det fjerne Østen.

Den første sequel, “Pirates of the Caribbean: Treasures of the Lost Abyss”, er sat til at få premiere i sommeren 2006.



Vis kommentarer (18)
Gravatar

#11 Jayson P 19 år siden

#10
Det har jeg ikke sagt noget som helst om overhovedet.
Du misforstår hvad det er jeg skriver...
Jeg syntes at idéen med at lave de to efterfølgere af Pirates of the Caribbean samtidig er wannabe agtigt, fordi de gør det på næsten samme måde som Matrix og Lord of the Rings...
Og med "wannabe agtig" mener jeg at det virker som om de gør det kun fordi de ønsker samme succes som de to største og mest nyskabende film-succes'er i længere tid har fået, hvilket selvfølgelig er fair nok at ville have, men alligevel lidt wannabe agtigt...
Gravatar

#12 El vez 19 år siden

Så du kan ikke se det fornuftige i at filme flere film samtidig ? De kan genbruge sets, behøver ikke få skuespillerne hen i to omgange, de kan lave alle effekterne på én gang, hvad er der wannabe agtigt i det?

Det virker mere som ganske fornuftigt, hvis du spørger mig.
"I wonder if a little rum could get this back on its feet."
Gravatar

#13 Jayson P 19 år siden

#12
Jeg siger ikke at det ikke er fornuftigt og smart at de kan genbruge sets, osv. Det havde jeg faktisk slet ikke tænkt over...
Og uanset hvordan de har tænkt sig at lave den, skal jeg 100% se den.
Men det virker bare som en eller anden sikker vej til succes, og der vil efter min mening komme alt for meget sammenhæng mellem 2'eren og 3'eren, nærmest som om at de ikke kan ses hver for sig, som det var tilfældet med Matrix, som de også skriver er deres idé.
Istedet for at lave to helt forskellige, men super holdbare historier.
Men det kan jo være jeg skifter mening, når jeg ser filmene...
Gravatar

#14 DarkLight 19 år siden

For mig virker det lidt som et tveægget sværd at filme 2 film samtidig.
På den ene side virker det logisk, da der ikke kommer et opbrud i filmen, og stemningen er lettere bevaret. Man kommer ikke så let til at skifte stil, hvis de er back-to-back.

Man kan dog også hænge fast, og miste muligheden for fornyelse ved at optage det hele ud i et. Nogle gange er pause brugbare til reflektion og vidreudbygning af handling.
This weekend will be filled with staring out of windows while holding a glass of scotch.
Gravatar

#15 Lady Arwen 19 år siden

Det er da ikke altid 2-3 kikser hvad med Star Wars, LOTR og Indiana Jones de blev da bedre og bedre!
Doctor Who <3
Gravatar

#16 chronaden 19 år siden

#15 siger du at de nye star wars er bedre end de gamle?

og syns stadig at indiana jones nr 1 er bedre end de andre (ik fordi 2 og 3'eren fejler noget! :))
http://www.lebowski.dk/film.html
Gravatar

#17 El vez 19 år siden

Ja jeg vil nu også mene Indy 1 og LOTR 1 er 2 og 3'erne overlegne.
"I wonder if a little rum could get this back on its feet."
Gravatar

#18 filmz-hobbitten 19 år siden

Yeeehaaaa!!
Hvor r dt fedt, flere film med Orlando Bloom & Johnny Depp..
Dem kan man aldrig blive trætte af, at kigge på.. ;-)

Skriv ny kommentar: