Producer Jerry Bruckheimer kan i et interview fortælle lidt om den forestående produktion af de lovede opfølgere til succesfilmen “Pirates of the Caribbean: Den Sorte Forbandelse”, som også skal instrueres af Gore Verbinski.

Bruckheimer bekræfter, at de to kommende fortsættelser skal optages samtidig: ”Vi har lavet en aftale med Gore om at lave både 2’eren og 3’eren. Vi har lavet en aftale med [Ted] Elliot og [Terry] Rossio, som skrev den første film. De har lavet et udkast til 2’eren og 3’eren. De er i gang med at skrive 2’eren nu, og vi er i forhandling med alle skuespillerne.”

Eftersom de to film optages samtidig og udgives med et halvt års mellemrum i biograferne, kunne det jo være tænkeligt, at “Pirates 2” vil have en cliffhanger-slutning, som det var tilfældet med “The Matrix Reloaded”. Men til det siger Bruckheimer: ”Den vil fortsætte, men der vil selvfølgelig være en afslutning i slutningen af 2’eren. Historien vil fortsætte i 3’eren.”

Desuden er produceren sikker på, at alle skuespillerne vil være klar til at vende tilbage. Johnny Depp, Kiera Knightley og Orlando Bloom har alle givet udtryk for at ville fortsætte deres roller. Tidligere har Bruckheimer endda hentydet til, at Geoffrey Rush muligvis også vil være at finde i 2’eren, på trods af hans karakters skæbne i den første film. Til dette siger han blot: ”Det bliver en hemmelighed. Jeg vil ikke sige noget, men vi har planer.”

Ydermere antyder Bruckheimer, at det kommende pirateventyr eventuelt også vil strække sig udover det Caribiske Hav: ”Det vil stadig være det Caribiske Hav og vi tager måske til Thailand, til det fjerne Østen.

Den første sequel, “Pirates of the Caribbean: Treasures of the Lost Abyss”, er sat til at få premiere i sommeren 2006.



Vis kommentarer (18)
Gravatar

#1 Yoda 19 år siden

Fint, at Verbinski igen instruerer! Desuden ville projektet også falde til jorden med et gigantisk brøl, hvis ikke det var den oprindelige crew, der skulle være med igen.

Jeg kan ikke sige andet, end at jeg glæder mig! Hvis de kan mønstre samme kvalitet som i etteren, så er bunden lagt til en solid gang kvalitets underholdning af bedste Hollywood skuffe - juhuuuuu! C",)
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#2 filmz-Fed7haS 19 år siden

ja eteren var kanon... og hvis de bare holder kvaliteten på det plan så er jeg tilfreds...

Fed7haS
They Held Each Other and Kissed.
And Pushed Each Others' Darkness into the Corner,
Believing in each others' Light, each others Dream.
Gravatar

#3 gi-jones 19 år siden

Jeg synes det er et godt tegn, at de er begyndt at lave to sequels ad gangen. Så ved man, at de har en idé som de selv tror på og ikke bare brygger videre på det allerede eksisterende.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#4 Lady Arwen 19 år siden

ja bare de kan holde kvaliteten bliver de da bare FEDE!
Doctor Who <3
Gravatar

#5 filmz-belli 19 år siden

hvis de bliver lige så gode som etteren, skal jeg klart se dem.
Gravatar

#6 filmz-gambit 19 år siden

Kan de ikke bare holde op med at lave fortsættelser, de kan jo ikke lave en film der er nær så god som 1'eren... De tænker kun på at tjene penge - intet andet...
Gravatar

#7 Yoda 19 år siden

#6 Tjene penge, ja det er da klart! Desuden er der et utal af eksempler på efterfølgere, der er af god kvalitet. Jeg kan ikke se, hvorfor efterfølgerne til "Pirates of the Caribbean" ikke skulle kunne blive gode. Man ved det jo først, når de rammer biograferne!

Nedenstående et lille - mikroskopisk - udpluk af "serier", hvor efterfølgerne ikke er specielt ringere end etteren.

- "Lethal Weapon"
- "Star Wars"
- "Indiana Jones"
- "Godfather"
- "Die Hard"
- "Star Trek"
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#8 Jayson P 19 år siden

Syntes nu det virker lidt Matrix og Lord of the Rings wannabe agtigt at lave begge efterfølgere samtidig og med så kort bio premiere imellem. Men som mange andre skriver, at hvis de bare holder samme høje kvalitet skal de nok blive gode, og ingen tvivl om at de skal ses uanset hvad.
Og ja der er penge i lortet, det har Hollywood sgu fundet ud af for læææænge siden...

#7 yoda:
Ved godt du skriver et mikroskopisk udpluk, men jeg har nu altid set alle Back To The Future filmene som lige gode... Faktisk synes jeg 2'eren er lidt federe pga at det forgår i fremtiden, men det er min mening...
Gravatar

#9 Yoda 19 år siden

#8 "Tilbage til fremtiden" kunne også være på listen....
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#10 filmz-Kadann 19 år siden

#8 -

Oho.. så en trilogi som Lord of the Rings, som er 50 år gammel, og nødvendigvis er billigere at lave, netop fordi man ville lave hele historien samlet, er "wannabe agtigt", hvad det så end skal betyde?
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org

Skriv ny kommentar: